fortidsmindet set fra sydøst
.
fortidsmindet set fra nord
.
fortidsmindet set fra nordøst
.

Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
39084
Sted- og lokalitetsnummer
200210-39
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Over Jerstal, art.nr.20, bd.I, bl.18. Afmærkn.: MS 1930, H.C. Broholm. Sløjfet høj, ganske udjævnet; kun en ubetydelig rest af højens centrum står tilbage. Her findes et lille gravkammer 1,7 m langt i N-S, 0,9 m bredt ved bunden, ca. 0,6 m dybt. Dæksten mangler og kamret er forlængst udgravet.

Undersøgelseshistorie

1927
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSløjfet Høj, ganske udjævnet, kun en ubetydelig Rest af Højens Centrum staar tilbage. Heri findes et lille Gravkammer, hvoraf 3 Sten er synlige. For Nordenden staar ]to[ 1 Sten, noget paa skraa, for hver Side staar 1 lang Sten. Endesten mod Syd mangler eller er skjult i Jorden. Dækstenen er forlængst fjærnet. Kamrets Længde er 1.50 m, Bredden foroven 0.50-0.70 m. Dybden 0.40 m. Jordhøjen ligger op til Sidestenenes Overflade. Op til den nordre Endesten ligger en Sten, 0.60 m x 0.30 m lang. Ca. 4 m S. for Kisten staar en Sten paa skraa, vist en Randsten, 0.90 m l.
1927
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTillæg til Nr. 39. I 1930 blev det fredlyste Gravkammer oprenset og Mærkesten opstilledes. Beskrivelsen kommer herefter til at lyde saaledes: Et Dyssekammer, 1.70 m l. i N.-S., 0.90 m br. (ved Bunden), 0.60 m dybt. For Nordenden staar en Sten i lidt skraa Stilling, 0.95 m br., 0.40 m tyk, 0.70 m høj. Mod Øst en Sten 1.45 m bred, 0.60 m tyk, 0.60 m høj. Mod V. en Sten 1.45 m br., 0.40 m tyk., 0.70 m høj. Kamrets Indgang har været mod S., her ligger væltet bagover en Sten 1.30 m br., ca. 0.80 m høj, dækket af Jord. Kamret er udgravet og Dæksten mangler. Jordhøjningen er bortgravet, men Jorden ligger op til nær Overkanten paa alle Kamrets Bæresten. Mærkestenen opstilledes mod S. tæt ved Indgangsstenen.
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSløjfet Høj, ganske udjævnet, kun en ubetydelig Rest af Højens Centrum staar tilbage. Her findes et lille Gravkammer, 1,70 m l. i N-S, 0,90 m br. ved Bunden, ca. 0,60 m dybt. Dækstenen mangler og Kamret er forlængst udgravet.
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links