7702 NV-lige dæksten med min 5 skåltegn på opvendt side. Set fra ØSØ.
.
7697 SØ-lige dæksten med ca. 30 skåltegn på NV-vendt side. Set fra N.
.
7695 oversigt. Set fra NV.
.

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
44231
Sted- og lokalitetsnummer
070302-13
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 25/6 1927, fredlyst af lensgreve F.M. Knuth til Knuthenborg. Høj, 1,7 x 21 m. med jættestue. Kamret er 2,25 x 1,65 m; 6 bæresten er bevaret; 2 dæksten, hvoraf den ene nedskredet på gangens plads.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1878
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse i Skoven, Overliggerens øverste Rand er 8-9 Fod over Jordsmonet. Se Tegning og Opmaaling. Bevoksning: 1976: Nålekrat/-træer
1878
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høj med Jættestue. Højen 1,7 x 21 m. Randsten ses ikke. I Højens Midte ses i Jordfladen og lidt derover Konturen af en Jættestue, Kamr med Længderetn. NnØ - SsV., 2,25 x ca. 1,65 m, sat af opr. vist 8 Sten, hvoraf nu de her optegnede er til Stede og over disse en paa 2 Steder revnet Dæksten, 3,40 x 1,50 m br., 0,7 tyk. Gangen har formentlig været i SsØ., hvor der nu er Fordybning. Her og delvis nedskredet i Kamret ligger en anden Dæksten. I kamret er udgravet til 0,90 m Dybde. Sognebeskr. nr. 12, se ogsaa Plan m.m., der dog ikke ligner helt godt. Højen er paa Planen vist med Randsten, smaa. ... Høje Træer. Bevoksning: 1976: Nålekrat/-træer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1,7 x 21 m, med jættestue. Kamret er 2,25 x 1,65 m, 6 bæresten er bevaret, 2 dæksten hvoraf den ene nedskredet paa gangens plads.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue. Beskrivelse : højens størrelse ca. 1,85 x 21 m. Kammeret er noget molesteret. Kort. Størrelse : ca. 2,25 x 1,65 m. 5 bæresten er bevaret. 1 stor, revnet dæksten hviler på bæresten, en anden ligger, hvor gangens beliggenhed synes at være. Bevaringstilstand / beskadigelser : stærkt forfaldent anlæg, både højen og selve kammeret. Se endv. Beskrivelse. Umiddelbare omgivelser : tæt-stående nåle-bevoksning. ** Seværdighedsforklaring ** P.g.a. vegetation omkring og forfaldne præg ikke turistmæssigt seværdigt. Bevoksning: 1976: Nålekrat/-træer
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2011
Dyrs aktivitet - Museum Lolland-Falster
2011
Anmeldelse fra privat - Museum Lolland-FalsterAnmeldelse om skader på den fredede gravhøj i Rørmark skov. Skaderne er forårsaget af grævlingegrave. I den opgravede fyld har anmelderen fundet menneskeknogler og en flintdolk.
2011
Museal besigtigelse - Museum Lolland-FalsterGravhøjen omfatter en megalitgrav med synlige dæksten og delvist synlige bæresten i toppen af højen. I højen har dyr gravet gange ind under dækstenen og ned i den centrale del af højen. På vestsiden af den delvis synlige megalitgrav sås en del opgravet løs højfyld. I dette højfyld fandtes knogler og flintdolk. Under besigtigelsen opsamledes flere knoglefragmenter, som lå eksponeret i toppen af fylden. Skaderne blev fotodokumenteret. Der blev ikke foretaget yderligere undersøgelser af højfylden.
2016
Anmeldelse fra privat - Museum Lolland-FalsterEn human underarmsknogle fundet på den fredede gravhøj.
2016
Museal besigtigelse - Museum Lolland-FalsterI højen findes en grævlingegrav under dækstenen ved den sydlige bæresten. Ved besigtigelsen kunne der ikke konstateres nyligt udkastet højfyld fra grævlingegraven, og der blev ikke gjort yderligere fund.
2016
Museal restaurering - KulturstyrelsenRestaurering som følge af rævegrave i højen. Hullerne blev fyldt op, og tildækket
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links