8769 kammerets dæksten. Set fra V.
.
8768 oversigt. Set fra NNV.
.

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
44232
Sted- og lokalitetsnummer
070302-14
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Oldtid (dateret 3200 f.Kr. - 1700 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 25/6 1927, fredlyst af lensgreve F.M. Knuth til Knuthenborg. Høj, 2,0 x 16 m, med jættestue. 22 svære randsten, de fle- ste væltede. Af kamret ses 3 bæresten og 1 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1878
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse i Skoven, omtrent 25 Stene (saavidt tæt Krat tillod Eftersyn) synes at omgive den, midt paa Toppen sees en stor Overligger. Tværmaal er 50 Fod, Høide omtrent 8 Fod.
1924
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2,0 m x 16 m. Svære Randstene ses 1 1/2 m inden for Randen, indtil 1 m over Jord, indtil 1 1/2 m br. der ses 22, næsten alle omfaldne eller skredne. I Højens Midte ses i Jordfladen Dele af en Jættestue med Kammer i ØnØ - VsV., ca.2 m l., 1 1/2 m br. Gangen ses ikke. Der ses det øverste af Bærestenene i Kamret, 3 i V og Nv., 1 tilsluttende i Syd er vist borttaget ligesom den ene af de 2 Dæksten, som har hørt til og været synlige over Højen i dens nuv. Stand. Den anden ligger endnu tværs over Kamrets vestlige Halvdel, men er revnet paa tværs, 2,50 x 1,70 m br. 0,8 m l. S. for ses i Jorden et mindre Hul. Kamret er jordfyldt og formentlig ikke udgravet. Kan udgraves, med noget Besvær. ... Høje Træer.
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2,0 x 16 m, med jættestue. 22 svære randsten, de fleste væltede. Af kamret ses 3 bæresten og 1 dæksten.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMegalitanlæg i høj. Beskrivelse : dimensioner kunne ikke vurderes ved besøget : anlægget næsten gemt i enorm kvasbunke. (Fredningsliste : høj : 2 x 16 m - ikke helt galt). Af kammeret ses toppen : 1 stor dæksten, 3 næsten skjulte bæresten. Dækstenen ca. 2,5 x 1,75 x 0,75 m. Hulrum anes under dækstenen. Iflg. fredningsliste : 22 svære randsten. Ved besøget kunne kun optælles 10. De 4 "hjørners" randsten synes af større dimensioner end de øvrige, men højen er nærmest rund og plan. Vanskeligt at gøre sikker iagttagelse p.g.a. alt kvaset. Beskadigelser : se beskrivelse. Umiddelbar omgivelse : nåleskov. ** Seværdighedsforklaring ** Formentlig seværdig, om skader oprettes.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2011
Dyrs aktivitet - Museum Lolland-Falster
2011
Anmeldelse fra privat - Museum Lolland-FalsterAnmeldelse om skader den fredede gravhøj i Rørmark skov. Skaderne er forårsaget af grævlingegrave.
2011
Museal besigtigelse - Museum Lolland-FalsterGravhøjen omfatter en megalitgrav med synlige dæksten og delvist synlige bæresten i toppen af højen. I højen har dyr gravet gange ind under dækstenen og ned i den centrale del af højen. Flere steder sås erosionsspor frembragt af regnvand, der er løbet ned langs højens sider, og som kan have bortskyllet eventuel nyligt opgravet højfyld. Under besigtigelsen fandtes et ca. 5 cm langt hængesmykke af sandsten på den sydlige del af højen umiddelbart udfor en af nedgravningerne under dækstenen. Skaderne blev fotodokumenteret. Der blev ikke foretaget yderligere undersøgelser af højfylden.
2012
Museal restaurering - KulturstyrelsenMuseal restaurering som følge af dyrs gravskader i højen. Gravkammeret blev fyldt op med nøddesten, der efterfølgende dækkedes af muld. Dækstenen blev ikke tildækket. Enkelte træer blev endvidere fældet.
2014
Danefæ indsendt af lokalmuseum - Museum Lolland-FalsterStensmykke med gennemboring fundet i forbindelse med besigtigelsen af det opgravede materiale fra grævlingegraven i 2011, indsendes til danefævurdering på Nationalmuseet.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkRundhøj med megalitkammer. Randsten: 22 stk ses ca. 2 m oppe ad højside.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links