Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
452532
Sted- og lokalitetsnummer
070619-155
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/3 1927, H.C.L.E.G. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. 4/5 1981 Afmærkn.:MS 1927, Hans Kjær Jættestue i høj, 1,5 x 20 m. Kammeret er fritstående, af 11 bæresten og 2 dæksten. Gang af 4 + 5 bæresten. 2 randsten ses i V. Græs- og træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(9) Gangbygning med to store Overliggere, Kammeret Øst-Vest, Gangen mod Syd. Paa begge Overliggere ere skaaldannede Fordybninger. Enkelte, tilmed usikre Randstene. Den er udgravet for ca 50 Aar siden af Grevinde Hardenberg. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1926
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(71) Jættestue, se Plan. Kamret har Retn. ØsØ-VnV., 4,10 m l., 2,3 m br., indv. 1,1 m h. Gangen udgaar mod SsØ., 3,6 m l, indtil 0,95 m br. 1 m h. Se Plan, der i det hele passer, dog er Gangens vestre Side krummet udefter. To mægtige Dæksten over Kamret. Kammer og Gang er udv. jordfri i halv Højde, omgivet af bred Gang. Jordhøjen er nu 20 m br. I vestre Side ved Foden 6 Randsten, kendelige, henimod 1 m brede. Prægtigt Mindesmærke. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1926
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1967
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFoto af jættestuen sendt fra LFS.
1967
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1973
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1974
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSkåltegn på begge dæksten over kammeret.
1974
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue. Beskrivelse: 1 fritliggende jættestue i høj (d.v.s. kammeret dækkes ikke af højen, men rager op af denne). Højen: 1/2 x 20 m. Den virker noget forgravet eller nedtrådt. I kanten af højen ses enkelte randsten. 4 store mod vest, 1 mod syd, hvor gangen oprindelig har sluttet. Ca midt i højen den Ø-V orienterede jættestue (med streg mod NØ-SV). Gangen udgår mod syd. Kammeret: længde 4 m. bredde i øst: 1,75 m. bredde i vest: 2,25 m. (Alt i indv. mål m. målebånd). Bærestenene har plan inderside, flere er kløvede. Bæresten: vest: 2 nord: 4 øst: 1 syd: 4 (incl. 2 smallere karmsten). Bærestenene rager ca 60-75 cm op over højoverfladen set udefra. Højde inde i kammeret: ca 1 m. 2 mægtige overliggere dækker kammeret. De rager ca 2,25 m op over højoverfladen. I den vestlige dæksten ses skålgruber, især i nord- og vestkanten. De er gennemgående ret store 5x5 cm, men også ca 3x3 cm. Kammerets form: Afrundet trapezoidt (Afrundet østersøtype). . Af gangen er bevaret 3 m. Den har oprindelig (må man gå ud fra) nået ud til randstenskæden, og må således have været 8 m lang. Også gangstenene har plan inderside. De er kløvede. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1981
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Aflysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i høj, 1.50 x 20 m. Kammeret er fritstående, af 11 bæresten og 2 dæksten, gang af 4+5 bæresten. 2 randsten ses i vest. Græs og træer, i skov.
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFM-sten på høj vest for gang. Minimum 9 skåltegn på dæksten mod vest.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links