Foto, oversigt
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302528
Sted- og lokalitetsnummer
010202-58
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dysse i høj, 1,5 x 10 m. Dyssen består af 5 sidesten, 1 dæk- sten på plads og 2 gangsten. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAf 4 dysser som have ligget på denne lod ere de 3 såvel som 8 sammesteds liggende høje blevne ryddede i de sidste 30 år [1843-1873] af den nuværende gårdfæster. At den eneste tilbageværende dysse er den "Sandager Dys" [sb.58] som i 1809 frededes ved kancelliets skrivelse (Ant.Ann. I. 134) og at den endnu er bevaret i samme tilstand som dengang skyldes kun tilfældigheden, da intet om fredningen skal findes i fæstebrevet. Sandager Dys har en særdeles smuk beliggenhed på en bakke med vid udsigt over Isefjorden og træder så meget mere frem i landskabet som den er anlagt ovenpå en opkastet lav forhøjning af en rundagtig form. Når der ved foden af denne i en afstand af 14'-15' fra dyssen ses en større sten, nu i alt fald i en liggende stilling og man deraf kunde fristes til at tro, at der fordum havde stået en stensat kreds udenom dyssen, må det dog bemærkes, at en sådan ikke findes omtalt ved dyssens beskrivelse i 1809, og at ej heller den nuværende gårdfæster, før hvis tid lodden slet ikke var opdyrket, ved at have truffet noget spor dertil. Dyssen er en mindre gangbygning bestående af et af 5 indvendig flade sidestene og en kugleformet overligger dannet kammer af aflang form 5'9" l. 4' br. 3'9" høj og en fra kammeret mod sø udgående gang, af hvilken den inderste sidesten på hver side er tilbage. Gangens bredde er 2'2", dens højde (ie: sidestenenes, da dæksten mangler), 1'9", dens nuværende længde 2'4". (Den nuv. gårdfæster Peder Hansen har erklæret ej at ville beskadige dyssen, som meget fortjener en sikker fredning for fremtiden). Bevoksning: 1989: Græs
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse i Høj, 1,5 x 10 m. Dyssen bestaar af 5 Sidesten, 1 Dæksten paa Plads, og 2 Gangsten. Græsklædt i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBlå korts høj er en udsparret jordsokkel, hvorpå dyssen står, måske dog med indtil 1/2 m egentlig høj bevaret omkring kammeret. Denne, den egentlige høj, er efter sten i overfladen at dømme bygget af hovedstore og noget større sten. Græsklædt. Fritliggende i ager, tæt på privat fællesvej. Mål: ikke opgivne, se UFR: 3,5x11x11 m. ** Seværdighedsforklaring ** Et ganske seværdigt kammer, tillige smukt beliggende med blik over Isefjorden. Ikke offentligt tilgængelig, men fuldt synlig fra vejen få m mod vest. Bevoksning: 1989: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links