Højen set fra øst
.
Højen set fra nordvest
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
410912
Sted- og lokalitetsnummer
220103-14
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse. Jordhøjen 1 x 10 m. I toppen et kammer skjult af en stor delvis sprængt dæksten. Jordhøjningen er omsat af en kreds på ca. 20 for størstedelen væltede randsten. I skov, græsklædt.

Undersøgelseshistorie

1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, fuldstændig urørt. Den bevarede Jordhøj 1 m. h. Af Stenkredsen, der omgiver Højen er ialt 22 Sten synlige, af flere kan dog kun den øverste Ende ses. Mod N. er der et 4 m. stort Hul i Stenrækken, hvilket imidlertid sikkert skyldes at Stenene ligger noget dybere dér, store Sten kan føles med en Stok. Stenkredsens ydre Diameter er 9,60 m., dens indvendige Diameter 8,30 m. Den største Sten i Kredsen er ved Jorden 1 m.br., 0,50 m. t., 0,80 m. h. Af Kammeret, der er ganske urørt, ses kun Overliggeren, der ligger ganske frit midt paa Højens Top i Retning NV-SØ. Dens L. er 3,10 m., Bredden paa Midten 1,50 m., Tykkelsen 0,60 m. Der har været gjort Forsøg paa at kløve den, og af den nordvestre Ende er 2 Stykker afsprængt. Det ene er 0,80 m. l, 0,90 m. br., 0,40 m. tykt. Det andet er 0,50 m. l., 0,60 m. br. 0,25 m. tykt. 0,65 m. fra den sydøstre Ende findes tværs over Stenen en Række Huller efter Kiler, hvormed man har søgt at sprænge den. Paa hver Side af Overliggeren ses den øverste Ende af 2 spidse Sten, der dog ikke synes at høre til Kammeret. Dyssen, der er sjælden velbevaret burde fredlyses, Ejeren, der er dansk, var dog ikke villig dertil i 1921. Pl.V nederste Fot. og Pl.VI.
1921
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Jordhøjen 1 x 10 m. I toppen et kammer skjult af en stor delvis sprængt dæksten. Jordhøjningen er omsat af en kreds på ca. 20 for størstedelen væltede randsten. I skov, græsklædt.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links