kløvemærker i dæksten set fra syd
.
dækstenen set fra nord
.
Højen set fra nordvest
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
41099
Sted- og lokalitetsnummer
220103-11
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Sdr. Hostrup, art. 35, bd. I, bl. 33. Tingl.: 1/10 1929, gdr. Frederik Loft. Afmærkn.: MS 1933, R. Skovmand. Runddysse. Jordhøjen 0,50 x 8 m lavt dige over Ø-siden. Kamret 1,25 m langt i Ø-V, 0,65 m bredt, sat af 4 sten. Dæksten afvæltet mod SV. i skov.

Undersøgelseshistorie

1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Jordhøjen ca 0,50 m. h. Ingen Randsten synlige. Kammeret er næsten fuldstændig dækket af Jord og indvendig fyldt med fast Jord. Det synes ganske urørt. Kun den øverste Ende af Kammerets Sidesten er jordfrie. Af den sydlige er 0,30 m blottet, af den østlige 0,15 m. og af den nordlige 0,20 m., af den vestlige 0,10 m. Kammeret, der nærmest har firsidet Form maaler i Ø-V 1,20 m ved den nordlige Side, 1,30 m ved den sydlige Side (indvendig.) Dets indvendige Bredde er paa Midten 0,65 m. For den vestre Ende ligger 1 Sten 0,80 m l., 0,30-0,60 m. br. Den sydlige Sten er 1 m. l, 0,45 m, br, den østre er 0,55 m. l., 0,50 m. br., den nordre 0,80 m l. 0,70 m. br. Over Hjørnet paa den vestre og den sydlige Sten ligger den mægtige Overligger, der er gledet ned. Den har nærmest rhombisk Form og vender den spidse Ende mod NØ. Dens L. er 2,20 m., dens største Bredde 1,65 m. Bredden ved NØ-enden er 0,50 m. Dens Tykkelse er ved den nordøstre Ende 0,70 m., ved den sydvestre 0,40 m. Henover Midten af Stenen findes en Linie af 15 Huller efter Kiler, hvorved man har søgt at kløve den, men Stenen er iøvrigt ganske ubeskadiget. Dyssen er sjælden velbevaret. Den fortjener i høj Grad at fredlyses og udgraves, ligesom Overliggeren burde lægges paa Plads. Fredlysning forsøgtes, men Ejeren er tysksindet og vilde ikke fredlyse. Den omgivende Højs Diameter er ca 8 m. men forøvrigt vanskelig at angive nøjagtigt, da Dyssen ligger paa en lille naturlig Forhøjning. Henover Højens østre Side gaar et lavt Dige. Højen er bevoxet med Bøgetræer. Omkring paa den tilstødende Mark er [af] Loft fundet flere Oldsager fra Stenalderen og baade Flintøxer og Stridsøxer skal ret hyppigt findes ved Ag Søen [Se sb. 30-33]. Muligvis har her været en Boplads. Pl.IV og Pl.V øverste Fot.
1921
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredlyst af Fredningsnævnet for Aabenraa Amt med Kendelse af 11/10 1929. D.N.F. Aarsskrift 1929/30 S. 129-130.
1932
Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Jordhøjen 0.50 x 8 m med lavt dige over østsiden. Kamret 1.25 m langt i ø-v, 0.65 m bredt, sat af 4 sten. Dækstenen afvæltet mod sv. I skov.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links