gravkammer set fra sydøst
.
Højen set fra sydvest
.
højen set fra nordøst
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41098
Sted- og lokalitetsnummer
220103-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj m. dyssekammer. Højen 1 x 10 m. I toppen et dyssekammer, 1,70 m langt i N-S, 1,10 m bredt. Sat af 1 endesten mod N og 1 stor sidesten mod Ø og V. Kamret er åbent mod S, hvor indgangen flankeres af et par mindre sten. Ved N-siden af kamret ligger den sprængte overligger. I højens top V for kamret et hul 0,40 x 1 m bredt, 0,80 m dybt. En 0,50 m brat og dyb grøft fører fra foden mod Ø op over højen til kamrets åbne S-ende. I tæt granplantning, delvis græsklædt. NMI: ... En 0,50 m bred og dyb grøft fører ....

Undersøgelseshistorie

1894
Museal besigtigelse - Kieler Samlingen, Archäologisches Landesmuseum
1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Jordhøjen, der endnu er bevaret til en Højde af 1,25 m., ligger lige op til Overkanten af Kammerets Sten. Dette har Retning omtr. N-S. og maaler foroven 1,55-1,60 m i L. Bredden er foroven 0,50 m. Kammerets l. ved Bunden er 1,70 m., dets Br. ved Bund 1,10 m. mod N., paa Midten 0,90 m. mod S. 0,70 m. Det er sat af 5 Sten, der alle er beskadigede foroven ved Forsøg paa at kløve dem. De afhuggede Flager ligger endnu i Kammeret, der er ret jordfrit og ca 1 m dybt. Stenen mod N. er 0,60 m. br. foroven, 1 m. br. ved Bd. og 0,85 h. Den n.v. Sten er 1,25 m. br., 0,90 m. h., den sydv. 0,40 m. br. 0,35 m. h. Den n.ø. Sten 0,90 m. br., 1 m h., den s-ø er 0,45 m. br. 0,55 m. h. - Indgangen mod S. mangler Sten. Ved Nordsiden af Kamret ligger den afvæltede og sprængte Overligger, der er 1,20 x 1,00 m. og 0,60 m t. Den omg. Jordhøjs Diam. er 8 m. Mod S. sidder endnu 3 Randsten paa Plads. Pl.I nederste Fot.
1921
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med dyssekammer. Højen 1 x 10 m. I toppen et dyssekammer 1.70 m langt i n-s, 1.10 m bredt. Sat af en endesten mod nord og 1 stor sidesten mod øst og vest. Kamret er åbent mod syd, hvor indgangen flankeres af et par mindre sten. Ved nordsiden af kamret ligger den sprængte overligger. I højens top vest for kamret et hul 0.40 x 1 m bredt, 0.80 m dybt. En 0.50 m bred og dyb grøft fører fra foden mod øst op over højen til kamrets åbne sydende. I tæt plantage delvis græsklædt.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Museal besigtigelse - Haderslev Museum
1991
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
1992
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEfter aftale med HAM, som har besigtiget området ved A.-E.Jensen, er afsætningen af højene sb. 7, 7B, 8 og 9 flyttet ca. 100 m mod nord så den stemmer med J.Rabens afsætning og for sb. 7, 8 og 9's vedkommende også med de trykte signaturer på 4 cm-kortet.
2000
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links