Højen set fra syd
.
højen set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41095
Sted- og lokalitetsnummer
220103-9
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse. Højen 1 x 8 m. Kamret 1,50 m langt i Ø-V, 0,75 m bredt, sat af 5 sten (2 sten i nordlig langside). 1 randsten mod NV. I skov, græsklædt i nyplantning.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal besigtigelse - Kieler Samlingen, Archäologisches Landesmuseum
1894
Efterretning om forsvunden genstand - Kieler Samlingen, Archäologisches Landesmuseum
1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Overliggeren mangler, men Kammeret, der har Retning Ø-V. er ret velbevaret. Dets L. er foroven ind. 1,60 m. ved Bunden 1,50 m. Den vestre Sten skraaner en Del indad, medens den østre hælder noget udad. Omridset af Bunden kommer til at ligge som paa hosstaaende Tegning. Kammerets Bredde er foroven mod V. 0,60 m., paa Midten 0,72 m., mod Ø. 0.80 m. indvendigt. Kammerets Bredde ved Bund er mod V. 0,80 m., paa Midten 0.90 m. i Ø. 1 m. Det er Jordfrit og har i V. en Dybde af 0.80 m., paa Midten 0,95 m., i Ø. 0,75 m. under Stenenes Overkant. Som vist paa Tegningen findes nu 5 Sten bevaret. For Vestenden staar en stor Sten 1.05 m br., indtil 0,65 m. t., 0,80 m. h. Mod S. findes 1 Sten 1.05 m. br., indtil 0,60 m. t., 0,85 m. h. For Østenden staar 1 Sten 0,60 m. br., 0,45 m. t., 0,78 m. h. I Nordsiden sidder 2 Sten, af hvilke den østlige er 0,85 m. br., 0,50 m. t. 0,95 m. h., den vestlige 0,45 m. br., 0,35 m. t, 0,70 m. h. Den er revnet. Alle Stenene er i Oldtiden blevne kløvede og vender den kløvede Side indad. Af Overliggeren findes tæt Syd for den vestre Endesten liggende et sprængt Stykke 1,10 m. l., 0,50 m. br. paa Midten, 0,40 m. t. Den omgivende Jordhøj er stærkt afgravet. Den østlige Sten rager 0,40 m. op over Jordens Overflade. Jordhøjens H. er 0,50 m., den Diam. har været 7,50 m. Af den omgivende Stenkreds ses kun 3 Sten, den ene i V., 1 i NØ og 1 i SØ. Den største er 0,95 x 0,75 m. og rager ca 1,00 m. op over Jordens Overflade. Pl.I øverste Fot.
1921
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Højen 1 x 8 m. Kamret 1.50 m langt i ø-v, 0.75 m bredt, sat af 5 sten (2 sten i nordl.langside). 1 randsten mod nv. I skov. Græskl.i nyplantn.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
1992
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEfter aftale med HAM, som har besigtiget området ved A.-E.Jensen, er afsætningen af højene sb. 7, 7B, 8 og 9 flyttet ca. 100 m mod nord så den stemmer med J.Rabens afsætning og for sb. 7, 8 og 9's vedkommende også med de trykte signaturer på 4 cm-kortet.
2000
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links