Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
181223
Sted- og lokalitetsnummer
140709-25
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af runddysse, højning 1 x 20 x 15 m. I midten rester af ødelagt grav- kammer af hvilket 3 sidestene og 1 af endestenene rager op over overfladen. Af randsten er 13 tilbage, dels stående, dels liggende.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Runddysse paa en lav Forhøining i Terrainet. Af Randstenene ere endnu 13 tilbage dels staaende paa deres oprindelige Plads, dels liggende omvæltede. I Midten Rester af et ødelagt Gravkammer, af hvilket 2 Sidesten og en af Endestenene rage op over Jordoverfladen. (Pl. 41).
1938
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOm dette Mindesmærke se Lag 185/31 [[og vist også 223/38]]
1938
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af runddysse, højning 1 x 20 x 15 m. I midten rester af et ødelagt gravkammer, af hvilket 3 sidestene og en af endestenene rager op over jordoverfladen. Af randsten er 13 tilbage, dels staaende, dels liggende. (journ. 185/31 og 223/38.) tingl 7/5 49Højningen med Stenene er 1 x 15 x 20 m stor. [[Fredet]]
1949
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1971
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links