Faktaboks
- Kommune
- Syddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 231640
- Sted- og lokalitetsnummer
- 141101-64
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Skovridergaarden
1
Original fredningstekst
Afmærkn.: MS 1936, J. Raklev. Runddysse, 12 m i diameter. Randsten: 12 stående, 2 sprængte, 5 væltede; kammer af 4 bæresten (5-kantet), 1 dæksten, indgang i NØ; indvendig 1 x 1 m, 0,6 m højt; flere sten ses i højens overflade; græsklædt i overdrev, ualmin- delig smukt bevokset med en ask og nogle gamle tjørne. Restaureret 1937.
Undersøgelseshistorie
- 1894
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse ved Skovriderstedet. Restaureret 1937 ved J. Raklev. (J.Nr. 31/37 FM) se vedlagte Planche. (Fotos) F.M. 1936, M.S. [[Ualmindelig Smuk. Kammer 5-kantet af 4 Bæresten og 1 Dæksten, m. Aabning i NØ., 1x1 m indv., 0,6 m højt, flere Sten i Højens Overflade, Randsten: 14 staaende (2 sprængt) og 5 væltede. 12 m i Diameter.]]
- 1936
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1937
- Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN01 31/37. Sb. 14.11.01-64. Den paa "Skovriderstedet" under Kalø Hovedgaard beliggende Runddysse blev restaureret i Dagene fra den 14. til den 17. September 1937. En Bæresten i Kamrets Sydside blev bragt i Stilling og den nedvæltede, noget afkløvede Dæksten blev lagt over Kamret. Af de seksten bevarede Randsten blev de ti hældende eller væltede genrejst. En Del Trævækst blev ryddet og Højningen udbedret. Den ca. 1.25 m høje Jordhøj har en Diameter af 14 m i Nord-Syd og en Diameter af 15.25 m. i Øst-Vest. En større Sten, der muligt er tilført i ny Tid, ligger tæt uden for Randstenene i Syd-Vest. Gravkamret, der er sat af fire Bæresten, har en Længde af 1.40-1.50 m. og en Bredde af 1.00 m. Kamrets Højde fra Bund til Dækstenens Underside er ca. 0.80 m. Dækstenen er 1.85 x 1.50 x 0.65 m. Hertil to fotografiske Optagelser. [[Fot. lagt til Sognebeskrivelsen.]] I Forbindelse med ovenanførte Restaurering blev den stærkt afkløvede Dæksten lagt over Kamret på den fredede Langdysse ved "Baronessens Eg" i Skoven under Kalø Hovedgaard. Langdyssen er bevokset med unge Birketræer, som for en Del maatte ryddes, hvis de mange væltede Randsten skulde rejses. En saadan Restaurering maa derfor udskydes foreløbigt. Jul. S. Raklev
- 1946
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, ualmindelig fin, 12 m i Diameter, Randsten: 12 staaende, 2 sprængte, 5 væltede, Kammer af 4 Bæresten (5-kantet), 1 Dæksten, Indgang i NØ, indvendig 1 x 1 m, 0,6 m højt, flere Sten ses i Højens Overflade, græsklædt i Overdrev, ualmindelig smukt bevokset med en Ask og nogle gamle Tjørne (Rest. 1937). [[FM. 1936 MS. 1936]]Ualmindelig Smuk. Kammer 5-kantet af 4 Bæresten og 1 Dæksten, m. Aabning i NØ., 1x1 m indv., 0,6 m højt, flere Sten i Højens Overflade, Randsten: 14 staaende (2 sprængt) og 5 væltede. 12 m i Diameter.
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet dog uden aks og tjørne. FM-sten mod øst. Ialt 16 randsten. Græsklædt samt bevokset med brændenælder og lidt buske. Beliggende i græsmark.
- 2012
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
