Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
380810
Sted- og lokalitetsnummer
200208-50
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.)

Skrydstruppigen er én af Danmarks mest berømte egekistefund fra bronzealderen. Hendes grav dukkede op i 1935 ved udgravningen af en meget ødelagt høj, hvor kun det inderste var tilbage. Egekisten blev straks transporteret til Nationalmuseet til videre udgravning og konservering. Pigen var omkring 20 år, da hun døde. Hendes uldne klædedragt var meget velbevaret og bestod af en kort bluse, en lang 'nederdel' og et bælte. På fødderne havde hun lædersko, og et hårnet dækkede en højt opsat frisure. Desuden bar hun to guldøreringe. Selve kisten var næsten opløst, og i Nationalmuseet udstilling ligger hun nu i en egekiste fra en anden gravhøj. Skrydstruppigens høj er siden blevet restaureret og fremtræder nu lige så stor og imponerende, som den oprindelig var.

Original fredningstekst

Matrikel: Skrydstrup, art.nr.71, bd.II, bl.62. Skrydstruppigens gravhøj; beskrivelse at optage efter restaurering.

Undersøgelseshistorie

0
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
1927
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høj, 4 m x 20 m. Omtr. 1/4 er afgravet mod NØ. fra Top til Bund. Her er nu indrettet Mødding. Sydsiden er meget beskadiget ved dybgaaende Afgravninger skraat fra Top til fod. Et Stykke af Foden, omtr. 1/3 af siden, bortgravet og staar med Brink.
1935
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af meget ødelagt høj ved Direktør Lund. Kun den ældste højfase med primærgraven - kvindegraven - var helt bevaret. De 2 yngre faser var blevet bortgravet ved anlæggelsen af en mødding. Herved blev i 1931 fremdraget 2 egekistegrave støttet af sten. De indeholdt hver et sværd (i Haderslev Museum), derudover er intet bevaret. Det er umuligt med sikkerhed at henføre dem til en af de senere højfaser - muligvis skal den ene af gravene henføres til fase 2. Kvindegraven blev straks efter fremdragelsen overført til Nationalmuseet til videre udgravning og konservering. Graven indeholdt af oldsager kun 2 spiralguldørenringe og en hornkam. Den døde var iklædt en bluse som Egtvedpigens, et langt stykke stof som "nederdel", lædersko og et hårnet, der dækkede over en højt opsat frisure. Den døde har været ca. 20 år gammel og ca. 170 cm høj. Hun er blevet begravet om sommeren, da hun hviler på et lag af skovsyre samt flere andre planter. Selve kisten var næsten opløst, der var kun lidt bevaret omkring hovedet. I udstillingen ligger hun i en kiste fra Mølhøj.
1935
Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Haderslev Museum
1935
Museal udgravning - Haderslev Museum
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSkrydstruppigens Gravhøj, Beskrivelse at optage efter Restaurering.
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1973
Museal grafisk eller digital dokumentation - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Analyser af materiale - Nationalmuseet, C 14-Laboratoriet
1987
Uspecificeret museal aktivitet - Haderslev MuseumJordprøve i metaldåse med påskriften: ”Skrydstrup. Vegetationsrester 0,5 meter under øverste allag. 25/11-35”. Stammer fra Museets udgravning af Skrydstrup sb. 50 i 1935. Fundet ved oprydning på Haderslev Museum.
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links