Dyrkningsspor, mv., Over Jærnhytte

Faktaboks

Kommune: Haderslev Kommune
Fredningsstatus: Aflyst og slettet
Fredningsnummer: 380841
Sted- og lokalitetsnummer: 200202-61
Anlæg: Dyrkningsspor, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dyrkningsspor, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Stammekiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stammekiste, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1501 f.Kr.); Stammekiste, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Gl.Ladegård, art.nr.13, bd.I, bl.2. Højruin, ca. 2 x 15 m; hele toppen og det indre bortgravet ved et 6 m bredt hul, antagelig til bunden. Gyvel og græs i ager. Tidl. C-høj, kunne ikke er kendes i marken 15.11. 1989/BP

Undersøgelseshistorie

1925: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høj, ganske ødelagt af Gravninger, kan kun betegnes som en Ruin, ca. 1,25 m høj.
1955: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjruin, 2 x 15 m, hele toppen og det indre bortgravet ved et 6 m bredt hul, antagelig til bunden. Gyvel og græs i ager.
1982: Grus-/sandgravning - Haderslev Museum
1982: Museal udgravning - Haderslev Museum
1986: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI forbindelse med grusudvinding blev højen undersøgt, og det viste sig at den bestod af 4 højfaser, som tilsammen indeholdt 6 grave fra senneolitikum til ældre bronzealder. Under højen fremkom ardspor, men det vides ikke om de tilhører en dyrkningsfase eller en rituel pløjning før anlæggelse af højen. Den ældste begravelse er grav 40: en bulkistegrav på stenleje, og her fandtes 1 flintdolk af E.Lomborg type IV dateret SN C. Der var ingen høj over graven, men derimod 2 jordfaste sten N for nedgravningen. Den ældste højfase (i) indeholdt 2 begravelser, grav 41: rester af en bundbrolægning, hvorover der muligvis har været en stendynge. Grav 24: 1 bulkiste, der har stået på en bundbrolægning og været støttet af en stenkant, vestenden af graven har antagelig været hovedenden, idet der her fandtes flere tænder. I den følgende højfase (g+h) er der fyldt på højen, således at højden er forøget, men det er stadig den samme randstenskæde, som ved fase i, der danner højfoden. Grav 5 er knyttet til denne fase: brandgrav antagelig i kiste på et stenbrolagt leje. Ved den tredje højfase (e+f) er påført så meget fyld, at det netop dækker den tidligere nævnte randstenskæde. I denne fase er grav 6 anlagt: der har antagelig været en kiste, og den har været omgivet af en stenramme. Den yngste udvidelse er højfase c+d, der har en 2 m bred stenkappe langs højfoden. I denne fase er grav 7 anlagt: 1 bulkiste på en bundbrolægning med et tykt lag af brændte ben, hvor der bl.a. fandtes et sværd, 2 dobbeltknapper, 2 rageknive og 2 ildsten af flint. Der er muligvis tale om en dobbeltgrav. [Jvf. N01 fundberetning 4959].
1986: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008: Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterFFM_AFLYS,S

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om