2008 FM-sten i S-side. Set fra S.
.
2006 kammer vestende. Set fra S.
.
2003 kammer vestende. Set fra N.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
39268
Sted- og lokalitetsnummer
050211-11
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/7 1920. Proprietær H. Poulsen, Sneseregård. Diplom. Afmærkn.: MS 1920, Rosenberg. Jættestue, 4 x 7,5 m, af 15 bæresten, 1 dæksten + 1 nedvæltet.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue omgiven af en lav, tildels afkjørt Jordhøi, i hvis Omkreds endnu sees enkelte Randsten. Af Sidestenene mangle nogle i Kammerets ene Hjørne, andre ere sunken ind eller ud fra deres oprindelige Plads. Der synes oprindelig at have været 3 Overliggere, af disse findes endnu 1 paa sin Plads, 1 er afvæltet og sprængt i flere Stykker, 1 er forsvundet. Jættestuen synes ikke at være udgravet, den indre Jordfyld maa ligge urørt i en Høide af 2-3 Fod over Bunden. Det er høist paafaldende, at denne Jættestue ikke har eller har havt - saa vidt det kan paavises - noget Gang, udgaaende fra Midten af Stuens Længdeside. Fra det nu sløifede Hjørne kan der jo muligvis have udgaaet en Gang, ligeledes var det tænkeligt, at den Sten ]der[ i Midten af Jættenes [jættestuens] søndre Side, der synes sikkert at maatte opfattes som en Bæresten, er et Stykke af en Overligger, der er væltet ned i et Hul, som opstod ved Gangens Sløifning. Dog er dette ikke sandsynligt, jeg troer at maatte antage, at Jættestuen ikke har havt nogen Gang udgaaende fra Midten af dens Længdeside. Pl. 50.
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue, 7,5+4 m. af 15 Bæresten, 1 Dæksten + 1 nedvæltet. [Jvf. j.nr. 65/20].
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkJættestue. Rundhøj 7,5 m Ø-V, 5 m N-S og 50-75 cm høj. Kammer orienteret Ø-V muligt med gang i S. 2 dæksten, den vestlige hviler på bærestene. 14 bæresten: østende 3 (heraf en udvæltet), vestende 3, nordside 5 (heraf to let indvæltede, sydside 4 (heraf to indvæltede i V, 1 udvæltet i Ø). Indridset "K S" i den knækkede indvæltede bæresten i sydsiden (vestdel). FM-sten sat i sydside.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links