Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41304
Sted- og lokalitetsnummer
050507-2
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 2,5 x 16 m. Træbevokset i højskov. Mindre fodkredssten. I top 4 store dæksten over stengrav synlige.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJordhøj af noget oval Form 54'4" x 49'10" vid. 4' h. i Randen omsat med mindre Stene. Den ses at indeslutte en større Gangbygning med et c. 20' l. Kammer, hvis 4 Dækstene ligge frit ovenpaa Højen, lidt SØ. for dennes Midtlinie. Gangen maa antages at være i S.Ø. - Gangbygningen er helt jordfyldt. (se grundplan og Profiltegn). Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 4130:4, Status: B
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj 2 1/2 x 16 m. Træbevokset i Højskov. Mindre Forkredssten. I Top 4 store Dæksten over Stengrav synlige.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med jættestue. I toppen af højen ses 4 dæksten af et kammer orienteret N-S samt mod øst to dæksten af gangen. Kammeret er ret jordfyldt. Ret små randsten ses hele vejen rundt om højen Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links