Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
431270
Sted- og lokalitetsnummer
230203-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, "Torshøj", eller "Flæskhøj", oprindeligt 3 x 25 m, nu er 1/3 af højen skredet ned, så højen står med lodret skrænt mod stranden. Fra N er gravet en 6 m bred indgravning ind til midten af højen, gående omtrent til bunds. Træbevokset i skovkant.

Undersøgelseshistorie

1864
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1870
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en anselig, rund Gravhøj, der har været ca. 3 x 25 m. Den ligger lige ud til Brinken mod Stranden, og den sydlige Del - ca. 1/3 af hele Højen - er skredet ned, saa at Højen staar med lodret Skrænt mod Stranden. Desuden er fra Nord gravet en 6 m bred Udgravning ind til Midten af Højen og gaaende omtrent til Bunds. Bevokset med enkelte store Træer, tæt udenfor den sammenhængende Skov. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1927
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid18. "Thorshøj", i, Folkemunde kaldet "Flæskhøj". I 1864 var det store Dyssekammer endnu bevaret, og den danske Feltvagt ved Høruphav benyttede det kølige Rum til Opbevarelse af Køld og Flæsk. Derfra Navnet. Kort efter Krigen er kammeret bleven taget ud og Stenene benyttet. En Del af højen mod Havet er skyllet bort.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Torshøj" eller "Flæskhøj", oprindeligt 3 x 25 m, nu er en trediedel af højen skredet ned, så højen står med lodret skrænt mod stranden. Fra nord er gravet en 6 m bred udgravning ind til midten af højen, gående omtrent til bunds. Træbevokset i skovkant.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot"Thorshøj" - (rød) - i folkemunde "Flæskhøj" - s. beretning i bilagsmappen. Jættestuen er blevet ødelagt mellem 1850-60. Det var i Treårskrigen, at den danske feltvagt Hørup Skov benyttede kammeret til opbevaringsrum for kød og andre levnedsmidler. Derfra navnet "Flæskhøj".
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Flæskhøj". Bevoksning: 1984: Løvtræer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bevokset med store træer som burde fældes.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links