Oversigtsfoto set fra S
.
Kammer set fra N
.
Oversigtsfoto set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Horsens Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
281153
Sted- og lokalitetsnummer
160515-144
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer med 3 bæresten på plads og en fjerde indvæltet, dannende et rektangulært kammer. (En rævegrav under den skredne sten). Bevokset med træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1961
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRektangulært Dyssekammer af 3 Bæresten og 1 indvæltet. Træer i Skov.Julianelyst Skov. Dyssekammer, 3 Bæresten paa Plads og 1 indvæltet, dannede et rektangulært Kammer.
1961
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1961
Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningOm fredningen.
1997
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. En stor pæreformet, ca. 2 x 1,4 x 0,6 m grå granitsten (overligger?) ligger i n-s retning i meget blød skovbund omgivet af mange blade og kvas. Kammerets bæresten ses ikke, men kan muligvis være under dækstenen. Rævegran ses ikke. Stenen er mosgroet og omgivet af bøg, ahorn, lind, lærk og bregner i løvskov. Omtrent 10-15 m syd for kant af yngre gran. Bevoksning (ca. 10 år gl.) Øverst på kanten af sydskråning og i sv. kant af gl. skovvej, der nu kan anes i terrænet.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumKrat og træer omkring dyssen.
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links