Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Horsens Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
281148
Sted- og lokalitetsnummer
160505-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 11/10 1878. Proprietær N. Strange. Afmærkn.: MS 1913, løjtnant Lassen. Dyssekammer, "Gammelmand", firsidet, at 3 bæresten, 1 tærskelsten og 1 dæksten. Omgivet af lav høj og stenkreds, 15 m i diameter. Delvis kratbevokset.

Undersøgelseshistorie

1878
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1895
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt tidligere jorddækket, nu fritstaaende Gravkammer paa en Høj, kaldet Skanhøj (paa Kortet "Gammelmand"). For mange Aar siden er en Del af Højen bortkørt og den tilbageblevne Rest opsat i 2 Terasser, omsatte med Stenmure af Rullestene. Nederste Terasse er 50' i Tværm.m 2 á 2 ½' høj, øverste 27' i Tværm. N-S., 22' Ø-V, 5' høj. Begge Terasser ere bevoksede med Hybenbuske, og der er en Trappe mod S. Stenkammeret hæver sig 5' over øverste Terasse, saa at den samlede Højde er c. 12'. Kammeret har Længderetning N-S. og er dannet af 2 Sidesten, 1 Endesten mod N. og 1 Tærskelsten mod S., det er 4 ½' højt og dets bund er 9' l. og 3 ½' br. De baade Side- og Endesten skraane ind ad, er det en Del kortere og snevrere oventli. Østre Sidesten er 6 1/4' l., 4 ½' br. Og 2' tyk, vestre 7 1/4' l. 4 3/4' br. og 3 1/4' høj og c. 8'' tyk. Dækstenen er 8 ½' l., 5 1/4' br., 3' tyk. Dens sydlige Ende er afkløvet, og 1' 5'' af Gravens sydlige Del er derfor udækket. Dækstenen, der er ganske jævn paa Undersiden, har en svag Revne tværs over Midten. Enkelte Rullesten og et Par i nyere Tid (med kiler) kløvede Sten ligge paa øverste Terasse. Fredlyst ved Dekl., tinglæst 11 Okt. 1878. (I Fortegnelsen opført under Østbirk i Stedet for Lundum). Bevoksning: 1997: Mos, Græs og Løvtræer
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, "Gammelmand", firsidet, at 3 bæresten, 1 tærskelsten og 1 dæksten. Omgivet af lav høj, stenkreds, 15 m i diam. Delvis kratbevokset. FM 11/10 1878 MS
1959
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1997
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Gammelmand". Runddysse i høj. Somj fritext. Tilføjelse: Dyssekammeret står jordfrit på højen. Kammeret er ca. 1,4 m højt regnet fra jordoverfladen og bygget af meget svære sten. Den resterende høj er ca. 2,5 m høj set fra ageren og ca. 1 m høj set fra randstenskæden. En større sten ligger på højsiden øst for kammeret. Randstenskæden består i 36 synlige, op til favnstore sten, de fleste i øst- og nordsiden: Tre er skredet ned. Højen er for nylig ryddet for krat og mindre træer, bl.a. hyld. Ved plejen er der afsat et sæt hjulspor opad nordsiden og ditto opad østsiden, hvorved flere randsten er slidt frem og nogle løsnede. Bevokset med græs, mos og et enkelt løvtræ på top, på sokkel i ager. Indtil nordlig højfod ses en række på fire større sten (marksten?) flere mindre sten omkring. Markstenene skal fjernes for ikke at forvirre randstenskædeanlægget. Bevoksning: 1997: Mos, Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. FM-sten mod SØ under krattet. Flot kammer. Nogle af randstenene er synlige under bevoksningen. Både tæskelsten og den store sten øst for kammeret er synlige. Bevokset med snebær, løvtræer, krat mm.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links