Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42253
Sted- og lokalitetsnummer
070114-17
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Jættestue i høj, 1,50 x 18 m. I S-siden af en vej hen over højen i omtrent Ø-V, skåret ca. 0,5 m ned i højen, ses to store sten med fladsiden vendt mod højmidten. I SØ-lig ret- ning ned ad højen dels ses, dels mærkes sidestenene af en gang. Toppen af 1 stor og flere mindre sten er synlig i vej- sporet. Af en fodkrans lidt inden for foden er 13 sten syn- lige; fodkransens diam. er 15 m. Tæt uden for fodkransrækken står mod N en større sten. Lidt neden for foden mod NV 2 større sten, næppe i oprindeligt leje; den ene kløvet. Henholds- vis 4 og 7 m fra højfoden mod ØSØ henligger 2 store flade sten, antageligt stammende fra kammeret. Græsklædt, bevok- set med bøg, i skov.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(Vaalse Vesterskov). Gangbygning. - Vejen fører Tværs over en rund Høj, 1.50 m høj, 18 m i Tværm. 10-12 Randsten kan dels ses, dels føles under Grønsværet omkring Højens Fod, lidt op ad dens Side. Kransens Diameter er 15 m. - I den sydlige Kant af Vejen, der gaar omtrent i Ø-V og strækker sig c.1/2 m ned i Højen, rager den øverste Halvdel af To store Sten med Fladsiden ind mod Højens Midte, frem over Jorden øjensynlig Vægsten af et større Stenkammer, hvis Form ikke kan bestemmes. I sydøstlig Retning nedad Højen kan de øverste Spidser af Sidestenene i en Gang dels ses, dels føles. - Se vedf. Skitse. Bevoksning: 1984: Løvtræer og Nålekrat/-træer
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnmeldelse om vejens slid på højen.
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i høj, 1.50 x 18 m. I s-siden af en vej hen over højen i omtrent ø-v, skåret ca. 0.50 m ned i højen, ses to store sten med fladsiden vendt mod højmidten. I sø-lig retning ned ad højen dels ses, dels mærkes sidestenene af en gang. Toppen af en stor og flere mindre sten er synlig i vejsporet. Af en fodkrans lidt indenfor foden er 13 sten synlige, fodkransens diam. er 15 m. Tæt uden for fodkransrækken står mod n. en større sten. Lidt neden for foden mod mv. 2 større sten, næppe i oprindeligt leje, den ene kløvet. Henholdsvis 4 og 7 m fra højfoden mod øsø. henligger 2 store flade sten, antageligt stammende fra kammeret. Græsklædt, bevokset med bøg, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj, Vålse Vesterskov. En skovvej går tværs igennem fortidsmindets nordlige halvdel og centrum, således at selve kammeret stort set er væk. I højen ses langs vejens sydlige side to større og et par mindre huller (de største ca 2x2 og 2x3 m). Mellem og delvis i de store huller ses 2 store sten der vender en flad side ud mod vejen. Videre ses 2 noget mindre sten Ø om de ovennævnte og en tredje sten kan føles med stok (resten af gangen?). I vejbanen ses lidt af yderligere 2 sten. I højfoden 13 sten, hvoraf 6 i den sydlige del. Af de 7 randsten i højens nordliger del ses kun 4 men 3 andre kan føles med stok. ØSØ for højfoden ses ikke 2 men 3 store sten (jvfr blåt kort). Stenen N for højfoden kunne ikke ses men kan have været overdækket med kvas og træstamme. Ca 20 V om højfoden ligger en stor sten løst på overfladen. Højens sydlige del er bevokset med løvtræer og ligger i løvskov, mens den del, der ligger N for skovvejen er bevokset med nåletræer og ligger i nåleskov. Parkering: Med tilladelse. Bevoksning: 1984: Løvtræer og Nålekrat/-træer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links