Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
42252
Sted- og lokalitetsnummer
070114-18
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 26/11 1914, enkefru P. Wilhjelm Runddysse med gang, "Lille Bondekirke". Jordhøjen 2,30 x 22 m med kun overfladiske småbeskadigelser. Midt i højen et jord- fyldt stenkammer, hvis 5 sidesten rager noget op over høj- overfladen. Kammerets indvendige mål er ca. 1,80 (Ø-V) x 1,45 m (N-S). Kammeret dækkes af 1 dæksten 2,20 x 1,80 x 1,10 m. Mod ØSØ ses foran kammeret toppen af 5 sten, der danner en ca. 0,60 m bred gang. Ved højfoden mod ØSØ ligger 2 stykker af en større kløvet sten. En mindre sten, velsag- tens randsten, ved fod mod SSØ, en anden mod SV. Bevokset med bøg, i skov.

Undersøgelseshistorie

1823
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1823
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBeskrivelse af fortidsmindet.
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(Vaalse Vesterskov). - Lille Gangbygning. - Jordhøjen er 1.30 m høj, 17 m i Tværm., med smukt hvælvet Form og kun overfladiske Smaabeskadigelser. Centralt i den ligger et Gravkammer, helt jorddækket saaledes at kun de øverste Spidser af Sidesten rager op over Jorden, i Skitsen er disse betegnede med 1-5. Nr.6 er en løst liggende, mindre Sten. Maalt efter disse Sidestens Toppe er Kamrets Bredde i N-S 1.45 m, i Ø-V. 1.80 m. Over Kamret hviler en Dæksten, 2.20 x 1.80 x 1.10 m. støttende paa Stenen Nr. 2,4 og 5. Af. Nr. 1 og 3 synes den øverste Top afsprængt i nyere Tid. - Nord Øst ses foram Kamret de øverste Toppe af 4 Sten, der synes at danne en Gang, hvis Bredde er 0.60 m. - ... Ved Højens østre Fod ligger To Stykker af en større, kløvet Sten. - Kaldes "Lille Bondekirke".- Fredlyst. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse med gang, "Lille Bondekirke". Jordhøjen 2.30 x 22 m med kun overfladiske småbeskadigelser. Midt i højen et jordfyldt stenkammer, hvis 5 sidesten rager noget op over højoverfladen. Kammerets indvendige mål er ca. 1.80 (ø-v) x 1.45 m (n-s). Kammeret dækkes af en dæksten, 2.20 x 1.80 x 1.10 m. Mod øsø. ses foran kammeret toppen af 5 sten, der danner en ca. 0.60 m bred gang. Ved højfoden mod øsø. ligger 2 stykker af en større kløvet sten. En mindre sten, velsagtens randsten, ved fod mod ssø, en anden mod sv. Bevokset med bøg, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse med høj "Lille Bondekirke", Vålse Vesterskov. Som beskrevet på blåt kort bortset fra følgende: Der ses ikke toppen af 5 sten (gang), kun 4, og der ses kun 1 (kløvet) større stykke af en større sten, ikke 2, ved foden mod SSØ. Parkering: Med tilladelse. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet, inkl. de to sten ved SSØ-fod.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links