Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
390910
Sted- og lokalitetsnummer
200210-170
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Høgelund, art.nr.127, bd.2, bl.45. Tingl.: 20/2 1934 8/4 1961 En af to langdysser (3909-10,11) beliggende vest for Vedsted præste- gård nær vejen mod Holmshus. Rest af en langdysse, 9 m lang i NØ-SV, 8 m bred. Jordhøjen delvis bortgravet. Af randsten er 8 bevarede, alle i søndre side. 2,5 m N for randstenene findes et udgravet, firsidet kammer, sat af 3 meget svære bæresten og en lavere indgangssten, mod NØ. Dæksten mangler. Kamret er 2,45 m langt, 1,15 m bredt og 1,3 m højt. Der er anbragt 2 sten til at markere Ø- og V-hjørnet mod N. I fredningen indbefat- tet 1 m jord uden om det angivne areal.

Undersøgelseshistorie

1927
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStor overpløjet Høj, tydelig Højform, ca. 1.25 m høj, i Korn.
1934
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1934
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredning.
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid2 Langdysser [sb. 168 og 170] beliggende V for Vedsted Præstegaard nær Vejen mod Holmshus: - Rest af en Langdysse, 9 m l. i NØ-SV, 8 m br. Jordhøjen delvis bortgravet. Af Randsten er 8 bevarede, alle i søndre Side. 2,5 m N for Randstenene findes et udgravet, firsidet Kammer, sat af 3 meget svære Bæresten og en lavere Indgangssten mod NØ. Dæksten mangler. Kamret er 2,45 m l., 1,15 m br. og 1,3 m h. Der er anbragt 2 Sten til at markere Ø- og V-Hjørnet mod N. I Fredningen indbefattet 1 m Jord uden om det angivne Areal....Sb.Nr. 168, 170, 174-75, 182-88: 100 m-Grænsen opnaaet, (se Skrivelse fra Fredningsnævn) i FM-arkiv.
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1990
Privat opsamling - Haderslev Museum
1990
Anden transaktion om genstand - Haderslev MuseumSkår, flintflække.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links