Faktaboks
- Kommune
- Lejre Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 322548
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020607-36
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Vester Saaby
Original fredningstekst
Fælles kort for 3225-48, 49, 50. Tingl.: 27/10 1933, propr. J. Rønnenkamp Holst og hu- stru, Vennelyst. Høj, 2,50 x 20 m; flad, lidt afgravet top.
Undersøgelseshistorie
- 1883
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFlad Høi med ubestemmelig Omkreds, Toppen er flad og om Siden er der ført en Gang. Om Foden skal der tidligere have staaet en Kreds af Sten, som nu er bortført, i den sydlige Side fandtes for en Del Aar siden en stensat Indgang til et Gravkammer, men denne blev tilkastet uden at blive nærmere undersøgt. Høien er tilplantet. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
- 1883
- Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 1/2 x 20 m, flad, lidt afgravet Top.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, mål ca 2,5x20x20 m, med en noget uregelmæssig kantet form, med en ret flad top. Der er placeret runde sten og ældre landbrugsredskaber ved højfod. Stald umiddelbart mod S og algebeholder NØ. Omtrent 8 m fra markvej, ca 300 m fra offentlig vej i ret fladt terræn. Navn og adresse på berejserblanket. Traf kun halvvoksen søn hjemme, gav besked om det ulovlige i at anbringe affald ved og på højen og bad om at få noget fjernet ved lejlighed. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
