Faktaboks
- Kommune
- Bornholms Regionskommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 5335354
- Sted- og lokalitetsnummer
- 060201-434
- Anlæg
- Runesten, Udateret (dateret 1025 e.Kr. - 1075 e.Kr.)
Runesten, Bodilsker-sten 3
Oversigtsfoto
Original fredningstekst
Bodilsker-sten 3. Runesten af granit. 84 cm høj, 47 cm bred og 18 cm tyk. Stenen er et fragment. Toppen er afslået og nederste stykke mangler. Midt på stenen er placeret et Skt. Georgskors. På stenens bredside er indskriften indfattet i et konturordnet rammebånd. Begyndelsen har været nederst i rammen til venstre. I oversættelse lyder stenens indskrift ... Thorkil og Alvkil rejste denne sten efter Økil/Øthkil, fader . Stenen befinder sig nu i Bodilskirkes våbenhus.
Undersøgelseshistorie
- 2015
- Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenBodilsker-sten 3. Runesten af granit. 84 cm. høj, 47 cm. bred og 18 cm. tyk. Stenen er et fragment. Toppen er afslået og nederste stykke mangler. Midt på stenen er placeret et Skt. Georgskors. På stenens bredside er indskriften indfattet i et konturordnet rammebånd. Begyndelsen har været nederst i rammen til venstre. I oversættelse lyder stenens indskrift ” ... Thorkil og Alvkil rejste denne sten efter Økil/Øthkil, fader …”. Personnavnet ristet eykil vedrører samme person, som på Østermarie-sten 1 (Bh 51) skrives "aukil". Datering: 1025-1075. Runestenen hører til gruppen af bornholmske sten fra overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder. Rune- og sprogtypologisk hører den til blandt de ældre sten i gruppen. Runesten genanvendt som bygningselement i kirke. Stenen blev opdaget højt oppe i Bodilskirkens tårn i den udvendige mur og blev udtaget 1883. Stenen befinder sig nu i Bodilskirkes våbenhus.
- 2015
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Runesten
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.
Udateret
I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.
