Jetsmark-sten
.

Faktaboks

Kommune
Jammerbugt Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
09115
Sted- og lokalitetsnummer
100405-74
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 970 e.Kr. - 1020 e.Kr.)

Original fredningstekst

Jetsmark-sten. Runesten af granit. Stenen er 118 cm høj, 32 cm bred og 65 cm tyk. Stenens bredside er trekantet, bredden og tykkelsen er målt de største steder. Indskriften er placeret på stenens ene smalside. Indskriften læses nedefra og op – venstre tekstbånd før højre. Indskriften lyder i oversættelse: ” Hove satte stenen efter sine brødre Thorlak og Ride (Rede)”. Står i Jetsmark kirkes våbenhus.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenJetsmark-sten. Alternativ titel Pandrup-stenen. Runesten af granit. Stenen er 118 cm. høj, 32 cm. bred og 65 cm. tyk. Stenens bredside er trekantet, bredden og tykkelsen er målt de største steder. Indskriften er placeret på stenens ene smalside. Indskriften læses nedefra og op - venstre tekstbånd før højre. Indskriften lyder i oversættelse: ” Hove satte stenen efter sine brødre Thorlak og Ride (Rede)”. Lighed i runeformer, skilletegn og navnefællesskab (hufi) med Hune-stenen (DK Njy 11 / sb-nr. 100403-78). Fundet 1855 i en gammel skjult jordkælder på gården Bisgård i Pandrup (se sb-nr. 100405-6) og tegnet af Kruse. Senere flyttet til våbenhuset i Jetsmark Kirke. Står i Jetsmark kirkes våbenhus. Datering: 970-1020 / Yngre vikingetid.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs mere om oldtiden i Jammerbugt Kommune

Læs videre om

Eksterne links