Sønder Vissing sten 1 (ældre foto)
.
Sønder Vissing sten 1 (ældre foto)
.

Faktaboks

Kommune
Horsens Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
261129
Sted- og lokalitetsnummer
160406-264
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 950 e.Kr. - 1000 e.Kr.)

Original fredningstekst

Sønder Vissing-sten 1. Runesten af granit/gnejs. Stenen er 245 cm høj, 108 cm bred og 15-30 cm tyk. Indskriften er placeret på stenens ene bredside i to gange to indrammede skriftbånd. Stenen er ornamenteret med båndornamentik som afslutning på runelinjerne. Runestenen bærer fire-fem skålformede fordybninger under skriftbåndene til højre. Indskriften lyder i oversættelse: ” Tove, Mistivis datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kuml efter sin mor”. Står i Kirken i Sønder Vissing.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenSønder Vissing-sten 1. Runesten af granit/gnejs. Stenen er 245 cm. høj, 108 cm. bred og 15-30 cm. tyk. Indskriften er placeret på stenens ene bredside i to gange to indrammede skriftbånd, der alle læses nedefra, begyndende fra venstre. Stenen er ornamenteret med båndornamentik som afslutning på runelinjerne. Runestenen bærer fire-fem skålformede fordybninger under skriftbåndene til højre. Indskriften lyder i oversættelse: ” Tove, Mistivis datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kuml efter sin mor”. Tove, obodritterkongen Mistivois datter, anses for at være Harald Blåtands kone, selvom det ikke kan bekræftes af andre kilder. Højst usædvanligt nævner indskriften ikke navnet på den afdøde, og hvor der normalt ville følge en tilføjelse (apposition) om den afdødes dyder, følger her - ligesom på den store Jelling-sten - en apposition om stenrejseren. Fundet 1836 i kirkegårdsdiget, som støtte for sidebjælken til lågen ved hovedindgangen til kirkegården med indskriften udad. Står i dag i Kirken i Sønder Vissing. Datering: 950-1000 / Yngre vikingetid. Historisk sammenhæng med Harald Blåtand, død ca. 986.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links