Sønder Vissing sten 2 (ældre foto)
.
Sønder Vissing sten 2 (ældre foto)
.

Faktaboks

Kommune
Horsens Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
261130
Sted- og lokalitetsnummer
160406-265
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 900 e.Kr. - 1020 e.Kr.)

Original fredningstekst

Sønder Vissing-sten 2. Runesten af granit. Stenen er 157 cm høj, 63 cm bred og 38 cm tyk. Stenen har adskillige skålformede fordybninger til højre for indskriften. Indskriften er placeret på stenens ene bredside. Indskriftsiden er slidt. Indskriften løber i parallelle linjer og ender i udviskede spiraler. Indskriften lyder i oversættelse: ” Toke gjorde disse kumler efter sin fader Abe (Ebbe), en klog mand”. Står i kirkens våbenhus.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenSønder Vissing-sten 2. Runesten af granit. Stenen er 157 cm. høj, 63 cm. bred og 38 cm. tyk. Runestenen har været udsat for en del slid, da den har ligget med indskrift-siden opad. Stenen er formentligt genbrugt som runesten, da den har adskillige skålformede fordybninger til højre for indskriften. Indskriften er placeret på stenens ene bredside. De parallelle linjer læses i bustrofedon begyndende nedefra yderst i venstre side. Rammelinjerne ender i temmelig udviskede spiraler. Indskriften lyder i oversættelse: ” Toke gjorde disse kumler efter sin fader Abe (Ebbe), en klog mand”. Runesten genanvendt som tærskelsten i kirkegårdsporten. Stenen blev opdaget sammen med Sønder Vissing-sten 1 i 1836. Den lå i kirkegårdsporten lige midt i indgangen. Står i dag i kirkens våbenhus. Datering: 900-1020 / Vikingetid.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links