Rungstedlund, Rungsted gamle Kro ligger på Rungsted Strandvej 109 og 111 i Hørsholm Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den ældste del af Rungstedlund er fra omkring 1680. Dengang fungerede ejendommen som kro, der betjente vejfarende mellem København og Helsingør . Ejendommen fik navnet Rungstedlund i 1803, da ejeren Christen Sørensen opførte en ny kro længere mod nord og herefter udelukkende anvendte bygningerne til landbrug. I 1879 blev ejendommen, sammen med Rungstedgaard, Sømandshvile og Folehavegaard købt af søskendeparret Alvilda og Wilhelm Dinesen. Wilhelm Dinesen, Karen Blixens far, bosatte sig efterfølgende på Rungstedlund. I 1898 nedbrændte den sydlige og østlige avlslænge. Flere kendte personer har i tidens løb boet på Rungstedlund, blandt andre Johannes Ewald. Ejendommen er i dag særlig kendt som forfatteren Karen Blixens hjem. Hun blev født på Rungstedlund i 1885 og boede der størstedelen af sit liv. En betydelig del af Karen Blixens forfatterskab blev således til på Rungstedlund, herunder Seven Gothic Tales, der blev skrevet ved faderens pult i Ewalds Stue. I 1958 besluttede Karen Blixen, på foranledning af Knud W. Jensen, Louisianas grundlægger, at stifte Rungstedlundfonden, hvis formål var at bevare, værne om og udnytte den faste ejendom Rungstedlund som en selvejende institution, at etablere og opretholde et fuglereservat på ejendommens tilliggende i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, og at finde frem til en passende anvendelse for den på ejendommen værende hovedbygning til en kulturelt eller videnskabeligt formål. Det Danske Akademi, som blev stiftet af blandt andre Karen Blixen i 1960, har siden forfatterens død haft fast domicil på Rungstedlund. Ejendommen blev, ligeledes i 1960, gennemgribende restaureret af arkitekt Steen Eiler Rasmussen , hvor der blandt andet blev indlagt centralvarme og etableret nye badeværelser. Haven og parken blev naturfredet i 1973. 1987 blev det besluttet at indrette museum i den vestvendte fløj, der tidligere fungerede som vognport, hestestald og høloft. Arkitekten Wilhelm Wohlert stod for ombygningen og museet åbnede i 1991. I dag fungerer begge bygninger som museum, hvor også Karen Blixens stuer i vinkelbygningen står, som de gjorde ved hendes død i 1962.

Beskrivelse

Landstedet Rungstedlund ligger ved Strandvejen i Rungsted , nord for København. Fredningen omfatter vinkelbygningen i én etage samt den hermed sammenbyggede toetages bygning mod vest. Vinkelbygningen er en enetages, grundmuret bygning med sort sokkel, profileret hovedgesims og et teglhængt heltag, der er valmet mod øst. I tagfladerne sidder flere nyere ovenlysvinduer og i rygningen fem traditionelt udformede skorstenspiber. Bygningen er pudset og kalket på nær dele af den vestvendte fløjs haveside, der står i blank mur af gule sten med en kraftig hamborgfugning og rødpudset undermur. På gårdsiden findes tre indgange med foranliggende naturstenstrapper, mens der på nordfløjens haveside er en ældre veranda i træ med glasopsprossede partier. Vinduerne er ældre, dels torammede og småtopsprossede, dels korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer. På vestfløjens haveside har de tofløjede vinduer diamantopsprossede overvinduer. På den østvendte gavl sidder en mindeplade for digteren Johannes Ewald. I det indre har vinkelbygningen bevaret en ældre planløsning. I den nordvendte fløj findes en forstue med adgang til førstesalen, et gavlværelse mod øst samt to gennemlyste stuer. Hertil kontorer og en fordelingsgang med adgang til østfløjen og haven samt et ældre forrammekøkken med adgang til kælderen ad en ældre ligeløbstrappe. Bortset fra de to rum i østfløjen som vender ud til gården, og som er domineret af nyere overflader, er interiøret generelt kendetegnet ved ældre bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, paneler, fyldingsdøre og gerichter samt feltinddelte, farvesatte og bemalede vægge. Der er ligeledes bevaret loftsstukkatur samt en række ældre jernovne og kaminer, som mestendels stammer fra andre herregårde. Fra forstuen i nordfløjen fører en traditionelt udformet trappe til tagetagen, der dels er indrettet til beboelse, dels står uudnyttet. Gavlværelset mod øst har et ferniseret plankegulv, ældre fyldingsdøre, perlestafbeklædte panelvægge og loft, indbyggede skabe, kommoder og bord samt en ældre jernovn. Hertil kommer et badeværelse med inventar fra midten af 1900-tallet. Den ubenyttede del af tageetagen har fast undertag og dele af den oprindelige og ældre tagkonstruktion er bevaret. Fra hovedindgangen er der ligeledes adgang til tagetagen ad en traditionel trappe. Den vestlige del af nordfløjen og vestfløjens tagetage er nyindrettet med garderobe, toiletter og en sal med hævede hanebånd og åbent til kip. Der er kælder under dele af vinkelbygningen med ældre teglstensgulve og døre. Den to-etager høje bygning er grundmuret, pudset og kalket, og bærer et teglhængt afvalmet heltag med to traditionelt murede skorstenspiber i rygningen. Bygningens vinduer er dels traditionelt udførte torammede og småtopsprossede vinduer, dels korspostvinduer med tværpost i de nederste rammer. På gårdsiden findes to naturstenstrapper, der fører op til traditionelt udformede, nyere døre med krydsopsprossede overvinduer. På havesiden findes portåbninger med tofløjede revleporte og bagvedliggende glasdøre samt en større åbning i førstesals højde ind til det tidligere høloft. I det indre er bygningen indrettet med entré, museumsbutik, toiletter og café samt udstillingsrum og bibliotek på førstesalen. På førstesalen er der åbnet til kip og den ældre tagkonstruktion er synlig. Alle overflader er nyere.

Miljømæssig værdi

Rungstedlunds miljømæssige værdi knytter sig til helheden af bygninger, forhave, gårdsplads, have og lund, der tilsammen skaber et helstøbt og kultiveret landsted, kendetegnet ved et særdeles vellykket samspil mellem landskab og bygninger. Med bygningerne placeret i midten af helheden, let tilbagetrukket fra Øresunds kyst, er der mod øst et imponerende vue over sundet, mens haven og lunden med blandt andet dam, bro, frugt- og skærehave, Ewalds Høj, Karen Blixens gravsted og de navngivne bænke mod vest, danner en formfuldendt landskabelig baggrund for bygningerne. Det bevidst formgivne og følsomt afstemte samspil mellem natur og arkitektur ses tydeligt i indkørslens portal af bøg, der på elegant vis indrammer bygningen, mens de mange stedsegrønne vedbend giver de pudsede og kalkede murflader en dyb og levende reliefvirkning.

Kulturhistorisk værdi

I vinkelbygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle, grundmurede bygning med profileret hovedgesims og næsten ubrudte, let opskalkede tegltage. Hertil kommer de tidstypiske korspostvinduer med tværsprosser, der ligesom antallet af skorstenspiber og døre, vidner om bygningens funktion som beboelse. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til de ældre naturstenstrapper med smedejernsværn og gårdsidens kældernedgang. Havesidens velbevarede veranda, de tophængte, diamantopsprossede overvinduer og den kraftige hamborgfugning har ligeledes stor kulturhistorisk værdi. Hertil kommer mindepladen for Johannes Ewald. I vinkelbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig i stueplan til de bevarede dele af den ældre planløsning med tvær- og langsgående skillevægge, to forstuer med hovedtrapper samt køkkentrappe og forrammekøkken mod haven. Hertil kommer de velbevarede interiører med traditionelle, bejdsede og lakerede plankegulve, brystningsplaner, kaminer og ovne, feltinddelte og farvesatte vægge samt marmorerede partier og loftsrosetter. På førstesalen knytter den kulturhistoriske værdi sig til gavlværelset mod øst med det ældre, indbyggede interiør, det tilstødende badeværelse samt den ældre tagkonstruktion. Hertil kommer kælderens teglstensgulve og døre, der vidner om den tidligere brug. I den toetages bygnings ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de kraftige mure og næsten ubrudte tagflader, der i samspil med portene og den større åbning i førstesals højde mod vest, fortæller om længens tidligere funktioner som hestestald, vognport og høloft. Hertil kommer de opsprossede vinduer samt skorstenene, der vidner om, at der tidligere også var beboelse i længen. Den nordvendte gavls bevarede bindingsværk har ligeledes stor kulturhistorisk værdi. I den toetages bygnings indre knytter den kulturshistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre bygningskonstruktion, herunder bjælker, stolper, drager og spær, som ved deres enkel forarbejdning og kraftige dimensioner, fortæller om bygningens tidligere funktion som avlslænge.

Arkitektonisk værdi

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til anlæggets enkle, rolige og karakterfulde fremtræden i pudset og hvidkalket grundmur med mørke vinduer og røde, teglhængte tage. Den traditionelle farvesætning og materialeanvendelse sikrer at bygningerne trods deres forskelligheder fremstår som et samlet hele. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de ældre stuers udsøgte farveholdning, der med stor akkuratesse er afstemt efter lysindfald og udsigt, og som tilfører de velbevarede interiører en særdeles stemningsmættet atmosfære.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links