Renæssancen overlapper i Danmark med adelsvælden, der varede fra Reformationen i 1536 til enevældens indførelse i 1660. Rygård, der er opført i begyndelsen af 1500-tallet som en sengotisk middelalderborg, er et ypperligt eksempel på herregårdenes overgang fra middelalder til renæssance. Bygherren var Johan Urne, der først lod opføre et enkelt stenhus mod nord og kort derefter en sydlig portfløj. Inden hans død i 1537 blev også en øst- og vestfløj tilføjet, og Rygårds to trappetårne blev opført omkring 1590. Stenhusets vægtergang, skydeskår og skoldehuller, hvorfra angribende fjender kunne beskydes, vidner om Rygårds funktion som forsvarsborg.
I 1766 blev Rygård købt af storgodsejeren Adam Gottlob Moltke, der forinden havde købt nabogodset Glorup. Rygård har siden da hørt under Glorup, hvorfra efterkommeren Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz driver landbrug og skovdrift.
Herregården Rygård syd for Ørbæk er opført på et middelalderligt voldsted. Anlægget består af en omtrent cirkulær holm med en diameter på ca. 45 m. Holmen har været omgivet af en 10‑25 m bred voldgrav, der nu er delvis opfyldt. Mod syd ligger ladegårdsbanken med op til 10 m brede voldgrave på vest- og sydsiden, der har været forbundet med hovedholmens voldgrav. Rygårds tidligste kendte ejer, Hagbard Jonsen, omtales i en skriftlig kilde fra 1372. Et par generationer senere kom Rygård i den rige og magtfulde adelsslægt Urnes eje.
