Befolkning og areal i Fanø Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).
.
Befolkningsudviklingen i Sønderho 1921‑2019.
.
Sønderho, 2019. Ældst er de tætliggende huse nær kysten i øst. De er næsten alle orienteret vest-øst for at få læ og solindfald. Byens ringe størrelse gav ikke plads til megen arbejdsdeling eller specialiseret byggeri, og en lang periode med fraflytning betød, at nybyggeri næsten ikke forekom. Sønderhos bybillede er derfor usædvanlig homogent og tiltrækker såvel huskøbere som korttidsturister. Loen øst for byen kan foreløbig kun besejles af fladbundede småbåde.
.
Sønderhodag i 2018 med det særlige brudeoptog, hvor brudedragten samt brudens og brudepigernes store farvestrålende hårkrans (borre) af stofblomster vises frem. Optoget udgøres af to spillemænd, et brudepar, tre brudepiger med brudesvende og til sidst gæsterne, hvoraf alle kvinder og piger er iklædt Fanødragter. Optoget slutter på Møllebanken ved Sønderho Mølle, hvor spillemænd spiller sønderhoningmusik, og der danses de traditionelle sønderhoningdanse ved møllen.
.
Udsyn mod nordøst fra den nordligste del af Sønderho, hvor hustagene stikker op over klitterne. I baggrunden til venstre ses den restaurerede Sønderho Mølle fra 1895, og til højre i baggrunden den sydligste del af Esbjerg.
.

Sønderho har en befolkning på 285 og et areal på 0,4 km2. Byen er den mindste af Fanøs to byer og ligger 12 km syd for Nordby nær Fanøs sydspids. En ca. 20 m høj klitrække giver læ for vestlige vinde, og et dige mod nord og øst beskytter byen, der ligger i 3‑5 m’s højde, mod stormflod. Den ældre bydel danner et trekantet areal. Nordvest for dette, ved Landevejen, blev et lille parcelhuskvarter opført efter 2. Verdenskrig, og mod vest ligger der et stort sommerhusområde. I 2011 genrejstes Æ Kåver (Kåveren), et i sin tid vigtigt sømærke, i klitterrænet syd for byen. Tidevandsrenden Galgedyb løber fra Vesterhavet rundt om øens sydspids og svinger mod nord tæt forbi byen. I denne kunne større skibe ankre op i læ, og mindre, fladbundede fartøjer kunne sættes på vaden ved højvande og losses og lastes ved lavvande. Rendens nordlige fortsættelse var efterhånden helt sandet til i slutningen af 1900-tallet, men et lokalt initiativ arbejder på en oprensning, der kan blive selvvedligeholdende, hvis tidevandet kan passere byen.

Stednavnets betydning

Navnet kendes fra 1535, hvor det optræder i formen Sønderhoe. I senere kilder findes det som Sønderhofvit (1548) og Sønnder Huod (1606). Navnet er sammensat af adjektivet sønder og substantivet hoved, sidstnævnte i betydningen »bakkefremspring ud mod havet«. Den samlede betydning, »det sydlige bakkefremspring«, refererer til beliggenheden på Fanøs sydøstlige spids. Navnet har sandsynligvis eksisteret som naturnavn, inden det overførtes på den i senmiddelalderen anlagte bebyggelse.

Mere om betydning af stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Fanø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer