9483 oversigt. Set fra N.
.
9485 Knækkerygstenen. Set fra N.
.
9490 markeringssten i SV inskriptionen
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
462624
Sted- og lokalitetsnummer
070608-276
Anlæg
Sagnsten, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1535 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 7/8 1924 Knækkerygstenen Den er spids, treside, ca. 1,4 m høj, forneden 0,90-1,10 m bred. Den står opret på sin plads. I fredningen er indbefat- tet den nærmest omgivende jord i en firkant indtil 4 m fra stenen til alle sider. Stenen ligger på Frejlev mark.

Undersøgelseshistorie

1855
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNær ved samme [sb.275] ligger i Vandkanten en stor Sten kaldt Knække-ryggestenen, fordi Freilev Bønder i forsvundne Tider har knækket Ryggen paa Grevskabets Forvalter, ... [Iflg. TRAP' gengivelse af sagnet skulle forvalteren have slæbt sig døende hen til det sted, hvor Skalkekorset senere blev rejst ca. 1533. Der er en herredagsdom af 17/6 1533 om drabet].
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKnækkerygstenen. Mål: 1,4 x 6 x 6 m. Intet at benmærke m.h.t. tilstanden. Stenen står i en vandfyldt lo, som omgiver den til alle sider. Det fredede område markeres af 4 lave granitpæle med inskription hhv: FM,1924 , FB (Frejlev Bymænd ?),1533. Meget smukt beliggende på afgrænset strandeng omgivet af sanddiger og rørsump, ud mod Guldborgsund. Stenen bruges af kreaturer som gnubbesten, hvilket antageligt har forårsaget den vandfyldte lo (dyrenes sparken) omkring stenen. På længere sigt kan dette måske bevirke, at stenen undergraves og vælter. Det ville dog være synd at slå hegn om stenen og derved bryde strandengens kønne landskabsbilled. ** Seværdighedsforklaring ** Seværdig for sin smukke landskabelige beliggenhed i samspil med den særprægede baggrundshistorie.
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterTingl.: 7/8 1924 Knækkerygstenen Den er spids, treside, ca. 1,4 m høj, forneden 0,90-1,10 m bred. Den står opret på sin plads. I fredningen er indbefat- tet den nærmest omgivende jord i en firkant indtil 4 m fra stenen til alle sider. Stenen ligger på Frejlev mark. *** Nyberejsningstekst *** Knækkerygstenen. Mål: 1,4 x 6 x 6 m. Intet at benmærke m.h.t. tilstanden. Stenen står i en vandfyldt lo, som omgiver den til alle sider. Det fredede område markeres af 4 lave granitpæle med inskription hhv: FM,1924 , FB (Frejlev Bymænd ?),1533. Meget smukt beliggende på afgrænset strandeng omgivet af sanddiger og rørsump, ud mod Guldborgsund. Stenen bruges af kreaturer som gnubbesten, hvilket antageligt har forårsaget den vandfyldte lo (dyrenes sparken) omkring stenen. På længere sigt kan dette måske bevirke, at stenen undergraves og vælter. Det ville dog være synd at slå hegn om stenen og derved bryde strandengens kønne landskabsbilled. ** Seværdighedsforklaring ** Seværdig for sin smukke landskabelige beliggenhed i samspil med den særprægede baggrundshistorie.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkKnækkerygstenen er spids mod top og tresidet. Ca. 1,4 m høj, forneden 0,90-1,10 m i tværmål. Den står opret på sin plads. I fredningen er indbefattet den nærmest omgivende jord i en firkant indtil 4 m fra stenen til alle sider. Det fredede område omkring stenen blev formodentligt markeret i år 1924 med fire granitsten med følgende inskriptioner: i NØ "F B", i SØ "1533", i SV "F M" og i NV "1924".

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links