Faktaboks

Kommune
Kerteminde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
331712
Sted- og lokalitetsnummer
401291-16
Anlæg
Sagnsten, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Sagnsten, -Rødjyde-, -Ryjyestenen-, Rejyestenen-, i daglig tale -Den røde Sten-. Sten i rødlig bjergart, ca. 4 m lang, 2,7 m bred og 1,5 m høj; største længde i øst-vest. Toppen udgør en skarpkantet ås, der skråner fra øst mod vest, men længst mod øst er den mere flad. Skrånende sider, mod vest næsten lodret og mod øst noget bugtet med en afsprængt sænkning Op mod stenen i nord ligger yderligere en sten af samme bjergart, der iflg. den nuværende ejer (Janne Norman) stammer fra samme blok, idet hendes far i 1940-erne fik bremset en stenfisker, der var i færd med at sprænge stenen i stykker. Denne sten måler ca. 2 x 2 m og er ca. 0,7 m høj og er nærmest trekantet med afrundet top. Sagn Stenen er kastet i et strømpebånd af en kæmpekvinde (eller trold) på Sletten efter Stubberup Kirke. Strømpebåndet brast, og derfor nåede stenen ikke kirken, men faldt i strandkanten på Langø. Stenen er kastet af en gammel kone på Samsø efter Stubberup Kirke. De små børn kommer fra stenen. Gråjydestenen på strandbredden ud for Bognæsskoven er kastet af en trold, flygtet fra Hindsholm til Sletten efter Stubberup Kirke, hvis kirkeklokker skar trolden i ørerne. En troldkvinde på Sletten hørte en søndag morgen Stubberup kirkeklokker ringe. Hun blev så gal, at hun tog sit hosebånd og bandt om stenen; med den ville hun slå klokken i stykker. Den kom blot på den anden side f vandet, og der ligger den endnu. Der er tre skurer i den af båndet. Stenen ligger på stranden i vandkanten ud for en sommerhushave.

Undersøgelseshistorie

2003
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.Fortidsmindet ligger helt ud ei strandkanten ,og der maa i de kommende aar forudses en vis erotion.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links