Fortidsmindet set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Kerteminde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34175
Sted- og lokalitetsnummer
080112-98
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj. 1,6 x 20 x 9 m. Orienteret nord-syd. I højens nordende et dyssekammer uden dæksten. Det måler indvendigt 0,8 x 1,6 m. Kammeret er delvist opfyldt med jord. Der er bevaret 7 synlige sten - 3 på hver side og 1 ved den nordlige ende. Højen er dækket af hyldebær og brombær. I skov.

Undersøgelseshistorie

1983
Museal besigtigelse - Fyns StiftsmuseumI moseområde fandtes tilgroet aflang højning med et dyssekammer uden dæksten i højens nordende.
1983
Anmeldelse fra privat - Fyns Stiftsmuseum
1988
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. 1,6 x 20 x 9 m. Orienteret nord-syd. I højens nordende et dyssekammer uden dæksten. Det måler indvendigt 0,8 x 1,6 m. Kammeret er delvist opfyldt med jord. Der er bevaret 7 synlige sten - 3 på hver side og 1 ved den nordlige ende. Højen er dækket af hyldebær og brombær. I skov.
1989
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er svært erkendeligt i landskabet. Langhoejen er taet bevokset. Det var ikke muligt at se nogle af de i fredningsteksten naevnte sten.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er en langhøj, der ligger i skov. I højens nordende er et overgroet dyssekammer. Højen er overgroet af brændnælder, brombærkrat og formodede selvsåede ahorn.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links