Salten Profilet

I Danmarks største indlandsklint, Slusebakke, ligger den høje skrænt, som indeholder Salten Profilet. Tidligere blotlagde erosionen fra de mange kildevæld hele klinten, så alle de geologiske lag kunne ses. I dag er klinten groet til, men ved dens fod findes en kilde, som eroderer i de nederste lag. Derved bliver lagene over kilden så ustabile, at de af og til skrider ned og holder en lille del af profilet blottet.
.

Artikelstart

Salten Profilet ligger på nordsiden af Saltendalen, syd for Salten. I det geologiske profil er der blottet en ca. 35 m tyk lagserie af aflejringer fra Oligocæn, Miocæn og Pleistocæn.

Nederst består lagserien af et 4 m tykt lag af kvartssand, som dækkes af et tyndt brunkulslag. Det overlejres af 12 m sort glimmerler med få lyse sandlag. Disse lag blev aflejret i Sen Oligocæn til Tidlig Miocæn på en stor flodslette, som flere gange blev overskyllet af havet. Over disse lag findes først 17 m smeltevandssand og derefter 1,5 m morænegrus, der blev aflejret af is og smeltevand under sidste istid, Weichsel.

Profilet blev beskrevet første gang i 1897 af geologen Axel Jessen og er siden studeret ad flere omgange. Saltendalen med Salten Langsø blev formentlig dannet ved tektonisk aktivitet i jordlagene inden istiderne, men er senere uddybet ved flere gletsjeres bevægelse hen over området. Blotningen af profilet er sket, fordi der er løbet kildevæld ud ved profilets fod. Det har gjort aflejringerne ustabile, så der er sket nedskridninger og erosion, hvorved materiale fra profilet er skyllet ud i dalen.

I 1937 blev Salten Profilet fredet. Det medførte, at det groede til med træer og buske. Selv om bevoksningerne er blevet ryddet adskillige gange, er det i dag kun en mindre del af de geologiske lag, som er blottede.

Videre læsning

Læs mere om Silkeborg Kommunes geologi

Læs også om

Se alle artikler om Geologi