702 oversigt. Set fra SØ.
.
Foto, detalje
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
462426
Sted- og lokalitetsnummer
070621-30
Anlæg
Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/6 1928, F.C.O. Raben-Levetzau. Afmærkn.: MS 1928, G. Rosenberg Jordfast sten, 1,5 x 1,25 m, med 14 skålgruber.

Undersøgelseshistorie

1927
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(1) En Jordfast liggende Sten med skaalformede Fordybninger 10 m indenfor Skovens Østgrænse, 60 m N for Slusen i Hovedgrøften: Den maaler over Jorden i Ø-V 1,50 m, i N-S 1,20 m. I den omtrent vandrette Overflade, som er hævet ca. 0,20 m over Jordskorpen, findes mindst 14 skaalformede Fordybninger, særligt langs Stenens Sydkant samlede i en aflang Gruppe.
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJordfast sten, 1.50 x 1.25 m, med 14 skålgruber.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFlad, rektangulær sten, liggende med en plan side opad, i hvilken kan skelnes 14 sikre skåltegn. Var næsten helt forsvundet under et tykt lag grannåle, bør evt. jævnlig renses fri. M.S. står dog opret og angiver stedet, til trods herfor fandtes stenen først i andet forsøg. Den er på mb. afsat noget for langt mod NV. Ikke fotograferet p.gr.a. styrtregn og ringe lysforhold. Mål: 0,2x1,4x1,1 m.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links