Detalje fra N
.
Oversigt fra N m. P-plads v. Jonstrup Seminarium i baggrunden. i ba
.
Oversigt fra Ø
.

Faktaboks

Kommune
Furesø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302944
Sted- og lokalitetsnummer
020216-171
Anlæg
Skåltegn, Oldtid (dateret 5400 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Skålsten i form af en finkornet gnejs. I jordoverfladen 80 cm lang, 65 cm bred og 30 cm høj. Der ses mindst 6 skålformede fordybninger, hvoraf den største er 6 cm i diameter og 1,5 cm dyb.

Undersøgelseshistorie

2005
Planlagt byggeri/anlæg - Kroppedal Museum, ArkæologiKoordinering af arkæologiske undersøgelser forud for kommende byggesag.
2005
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiI forbindelse med besigtigelse af areal berørt af kommende byggesag erkendtes en sten med skåltegn, som ligger sammen med nogle andre rydningssten i parcellens sydvestlige hjørne tæt ved skellet til tidligere Jonstrup Seminarium. Der er tale om en ca. 0,75 x 0,55 x 40 m stor, finkornet gnejs med ca. 7 mere eller mindre tydelige skålformede fordybninger. Skåltegnene er op til 65 mm i diameter og op til 15 mm dybe, de fleste ret utydelige. Stenen er jordfast, men er sandsynligvis flyttet til sin nuværende plads i forbindelse med dyrkning og rydning af arealet i nyere tid.
2008
Museal rekognoscering - Kroppedal Museum, ArkæologiSkåltegnssten. Sekundært placeret. Ligger i dynge med andre sten.
2015
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiSkålsten med mindst seks skålformede fordybninger. Stenen er en finkornet gnejs, i jordoverfladen 80 cm lang, 65 cm bred og 30 cm høj. Den ligger mindst 10 cm dybt i mulden. Det største af de seks umiddelbart synlige skåltegn er 6 cm i diameter og 1,5 cm dybt. Stenen ligger som den største sten mellem seks andre sten i en rydningsbunke ved sydsiden af en dyrket mark og tæt nord for nordskellet til Jonstrup Seminarium. Kun ca. 1,5 m øst for stenen står en stor og flot, gl. ahorn.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links