Foto, detalje
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Furesø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
30295
Sted- og lokalitetsnummer
020216-21
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 13 x 7 m; af randsten i nord 5, i syd 2 + 5 væl- tede; højen stærkt ødelagt, med store huller i midten og vestenden.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI den nordre Udkant af Jonstrup Vang ligger en nu strækt forstyrret og ødelagt Langdysse i Retningen Ø-V, den Del af Dyssen, som nu er tilbage, er kun ca. 40 Fod lang, medens Bredden er ca. 23 Fod. Af Randstenene staa paa den nordre Side 5, paa den søndre 2, medens 5 ligge omvæltede, ved Dyssens nuværende vestlige Ende ligger 6 Sten, men det er sandsynligvis kun tilfældigt, at de ere komne til at ligge her. For Østenden staar kun en Randsten. 15' fra Dyssens østre Ende ligger inde paa selve Oldtidsmindet en stor ganske flad Sten, som muligvis kan have været Dæksten for et Kammer af Sten, som dog nu ikke mere existerede. Efter en Bondes Udsagn skulde Dyssen først egentlig være forstyrret [efter ca. 1878], mange Randsten vare i dette Tidsrum borttagne og kløvede i Stykker, og ogsaa Gravkamret, der havde været ca. 2 Al. langt og 1 1/4 Al. bredt, og var dannet af 4 Sten, var helt forsvundet. Efter samme Kildes Angivelser skulde Dyssen have været ca. 70 Al. lang.
1889
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 13 x 7 m. af Randsten i N. 5, i Syd 2 + 5 væltede, Højen stærkt ødelagt, med store Huller i Midten og Vestenden.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKvadratisk stensætning med større flad sten i midten, og på vestsiden 2 rækker sten ud, således at der dannedes et område omhegnet af megalitter på tre sider. Den flade sten havde to riller og lå på gammel jordoverflade. Indenfor stensætningen var en 1/2-1 m tyk høj af øverst flinteskærver, sten og ler. I fylden fandtes et par flintafslag og knogler, der i Lund er C 14-dateret til 170 +/- 70 B.P. (Lu-2017). [Sagen er udskilt af N01 3237/80].
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links