Batteriets udfladede indre set fra nord, hvor porten omtrent har stået i sin tid.
.
Batteriets østslige voldgrav set fra nordøst
.
Oversigt over batteriet set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Fredericia Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
341171
Sted- og lokalitetsnummer
170302-68
Anlæg
Skanse, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3411:71 Forsvarsanlæg, Vejrmose Batteri. De bevarede dele af forsvarsanlægget udgøres af en 2-4 meter høj forhøjning med plan overflade. Anlægget er op til 33 m langt NV-SØ og op til 70 m langt NØ-SV. Mod øst og vest ligger forhøjningen ca. 2 m over omgivende terræn og mod nord og syd 3-4 m over omgivende terræn. En op til 1 m høj vold er bevaret langs batteriets øst- og nordøstkanter. Batteriets sydlige del langs kysten er borteroderet. I batteriets nordlige del ligger en betonbunker fra 1942-45.

Undersøgelseshistorie

2001
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2016
Museal besigtigelse - Sydvestjyske MuseerBatteriet udgøres af en 2-4 meter høj forhøjning med plan overflade. Forhøjningen er omtrent 46 meter langs kysten, der udgør anlæggets sydlige afgrænsning. Ud fra studier af høje og lave målebordsblade formodes det at ca. 10 meter af batteriets sydøstlige hjørne er borteroderet. Mod øst slår batteriets yderside et næsten 90 graders knæk mod nord ind i landet, hvor en lille sti løber i resterne af den gamle grav. Batteriet fortsætter her omtrent 44 meter ind i landet, hvorefter det slår yderligere et 90 graders knæk mod vest, hvor det løber i 18 meter inden det slår et mindre knæk mod syd, hvorved det kommer til at løbe parallelt med den oprindelige vold langs kysten. Herefter slår batteriets ydervold et 90 graders knæk mod nord, og løber ca. 7 meter inden den knækker 90 grader mod nordvest, løber 22 meter, inden den knækker lidt mod syd, og kommer til at løbe rent øst vest over ca. 36 meter. Herefter knækker volden 90 grader mod syd, hvor den løber 59 meter inden den rammer kysten. Batteriets indre er gennem tiden blevet totalt udjævnet, og især den vestlige del (på matr 38e) betegnes i 1942 som værende overpløjet (jf. Alb. Breindahls artikel). Breindahl var for øvrigt i 1942 ejer af matr. 48a, som på det tidspunkt henlå i fælled. I perioden 1943-45 placerede den tyske værnemagt en antiluftskytsstilling på batteriet og byggede tre murede mandskabsrum på det gamle batteris terræn. Én af disse kan stadigvæk ses i batteriets overflade som et ikke slået, ukrudtsdækket område nær den gamle indgang til batteriet, medens de to andre lå uden for selve batteriets område. Voldenes overkanter, der mod øst og vest når 2 meter over niveau, og mod nord og syd 3-4 meter. – Forskellen skyldes at batteriet ligger på en mindre – øst-vestgående bakketunge, der mod syd afgrænses af Lillebælt og mod nord af et mindre vådområde. Anlæggets øst og nordøstvold er de eneste indre spor fra 1807, der stadigvæk kan anes i landskabet, om end kun svagt. De ses som en op til 1 meter høj forhøjning langs kanten af batteriet. Resten anlæggets indre er totalt udjævnet.
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Batteri

Batteri er en artillerienhed, der svarer til et kompagni, med fire til otte styk skyts eller raketkastere. Tre til fem batterier udgør en afdeling under kommando af en oberstløjtnant. Læs videre her.

Skanse

Skanse, militært befæstningsanlæg, oftest et jordværk. Skansen kan være et enkeltanlæg, fx en kystskanse, som de blev brugt under krigen 1807-14, eller et led i en større feltbefæstning, fx skanserne i Dybbøl 1864. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links