Gravmonument, bestående af en cirkelrund ring af større sten, ialt 43, anbragt på gammel havbund. Ringens diame- ter er ca. 8 m. Inden for ringen en stor dynge større sten og en lille samling mindre sten, samt en meget stor sten. Stenene har været dækket af et ca. 0,5 m tykt tørve- lag, der er bortgravet mellem og uden om stenene. I fred- ningen er indbefattet en smal bræmme af den oprindelige moseflade. Ialt udgør det fredede areal en cirkel med ra- dius 6,5 m. Monumentet er indhegnet (pigtråd på svelle- stolper), i ager.
Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.
Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.
Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.
