Strandgade 75 ligger på Strandgade 75 i Helsingør Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Helsingør s bygningskultur har været tæt forbundet med byens politiske og økonomiske historie. Opførelsen af nye bygninger har været tæt forbundet med de svingende indtægter byen fik fra Øresundstolden og forskellige kongers byggeaktiviteter på Kronborg samt med militære konflikter i nærheden af byen. Helsingør har været i tidernes løb været forskånet for store brande, hvilket betyder, at byen har bevaret en kerne med mange middelalderlige bygninger. Helsingør by bliver nævnt i kilderne første gang i 1231 og beskrives som et lille fiske- og færgeleje. Byen voksede frem omkring Sankt Olai Kirke, den senere domkirke, og udviklede sig langsomt, indtil Erik af Pommern i 1425 pålagde alle handelsskibe, som passerede igennem de danske farvande en afgift, den såkaldte Øresundstold. Samtidig med indførelsen af Øresundstolden opførte Erik af Pommern borgen Krogen på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og for at sikre gode betingelser for opkrævningen af Øresundstolden. I 1577 fik Krogen sit nuværende navn, Kronborg . Erik af Pommern udlagde også Helsingørs byplan, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne var lette at opdele i gode byggegrunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. I dag er husrækken på Strandgade et eksempel på, hvordan velhavende borgere havde råd til at opføre prægtige bygninger. Opførelsen af borgen og ikke mindst Øresundstolden fik stor betydning for den lille by, fordi hundredevis af skibe ankrede op ved byen og provianterede der. Det blev grundlaget for en rivende udvikling, hvilket kom til at sætte sine spor i en rig bygningskultur. Helsingør fik købsstadsrettigheder i 1426, og byens borgere fik skattefrihed på enten fem eller ti år, når de byggede nye huse, alt efter om huset var opført i træ eller sten. Indbyggerne i Helsingør ernærende sig ind til ophævelsen af Øresundstolden i 1857 primært ved handelen med de opankrede handelsskibe, og byen havde som følge heraf indbyggere fra hele verden, særligt englændere, skotter, hollændere og tyskere. Efter ophævelsen af Øresundstolden mistede Helsingørs borgere en stor del af deres indtægtsgrundlag, og bygningskulturen blev herefter mere enkel, mindre ekstravagant og mindre international. Strandgade 75 blev opført i slutningen af 1750'erne for rådmand Niels Dahl. Gården var oprindeligt grundmuret i facaden og den ene gavl, mens resten var i bindingsværk. Det nuværende udseende stammer fra en ombygning i 1919-20 af arkitekt Nicolai Hansen. Her blev heltaget udskiftet med et mansardtag, og gavlkvisten blev sat på. På samme tid blev stueetagen indrettet til butikker, og bagsiden blev grundmuret. Vinduerne stammer sandsynligvis fra denne ombygning. Forhuset mod Brostræde blev formentlig opført i to etaper. De to fag nærmest Strandgade blev opført på samme tid som forhuset mod Strandgade, men de resterende ni fag er opført mellem 1761 og 1771. Forhusets facade og den ene gavl blev opført i grundmur, mens gårdsiden og den anden gavl var i bindingsværk. Heltaget blev ligeledes skiftet i 1919-20 til et mansardtag, og bagsiden omsat i grundmur. De to sidehuse blev begge opført i flere etaper mellem 1761 og 1798 i grundmur og bindingsværk. Begge sidehuse blev også ombygget i 1919-20.

Beskrivelse

Strandgade 75 ligger i det centrale Helsingør og består af to forhuse ud mod henholdsvis Strandgade og Brostræde. Fra Brostræde er der gennem en port adgang til en lille gård, der omkranses af to sidehuse. De fire bygninger udgør tilsammen en lille karré. På bagsiden er påbygget en mindre bygning, der ikke er omfattet af fredningen. Her er tillige kældernedgang. Forhuset mod Strandgade er et ni fag langt, syv fag dybt og to etager højt grundmuret hus med mansardtag belagt med sortglaserede vingeteglsten mod gaden og røde vingetegl mod gården. I mansarden ses mod Strandgade fire kviste og en let tilbagetrukket gavlkvist, mod Brostræde er endnu to kviste, samt to mod gården, og i rygningen sidder en skorstenspibe. Huset står på en sort- og gråmalet sokkel og murene er pudsede og fremstår grå og mod gården gule. Facadens tre midterfag markeres af pilastre og i hver side ses hjørnepilastre. Facaden afsluttes af en kraftig profileret og hvidmalet hovedgesims, og mod Brostræde ses flere blændingsfelter. Bagsiden afsluttes af en sparrenkopgesims. Gavlkvistens trekant omkranses af en profileret gesims, og her ses tillige et rundt vindue. Under vinduerne i de tre midterfag sidder sålbænke. Forhuset har mod gaden tre døre, henholdsvis en nyere glasdør til kroen, en ældre hoveddør med halvrundt opsprosset overvindue med foranliggende trin af granit samt en nyere glasdør til butikken. Mod gården ses en nyere tofløjet, gråmalet dør. Vinduerne udgøres i stueetagen af store etrammede, opsprossede vinduespartier, herover ses et tilbagetrukket, hvidmalet felt indrammet af profileringer, og herover er torammede, opsprossede vinduer. De øvrige vinduer udgøres af enten tre- eller firerammede, opsprossede vinduer. Alle vinduer er ældre og grøn- og hvidmalede. Forhuset mod Brostræde er et syv fag langt og to etager højt grundmuret hus med mansardtag belagt med sortglaserede vingeteglsten mod gaden og røde vingeteglsten mod gården. I mansarden ses mod gaden tre kviste og en gavlkvist samt to kviste mod gården. Huset står på en sort- og gråmalet sokkel, og murene er pudsede og fremstår grå og mod gården gule. Facaden afsluttes af en gennembrudt kraftig profileret hovedgesims og gårdsiden af en sparrenkopgesims. Gavlkvistens trekant omkranses af en profileret gesims, og her ses tillige et mindre vindue. Under vinduerne ses sålbænke af zink. I midten af facaden er en større rundbuet portåbning med to grønmalede fløje, og heri sidder en nyere fyldingsdør. I facaden ses tillige en nyere glasdør. Vinduerne udgøres af et-, to-, tre- og firerammede vinduer, der ligner dem i forhuset mod Strandgade. Sidehuset, der er sammenbygget med forhuset mod Brostræde, er et tre fag langt og to etager højt grundmuret hus med mansardtag belagt med røde vingeteglsten og tagpap. I mansarden ses to kviste. Sidehuset fremstår pudset og i samme gule farve som forhusenes bagsider. Facaden afsluttes af en sparrenkopgesims. I det yderste fag ses en et fags åbning. Vinduerne udgøres af to- og trerammede vinduer, der alle er ældre og hvidmalede og har sålbænke af zink. Sidehuset, der er sammenbygget med forhuset mod Strandgade, er et fem fag langt og tre etager højt hus med halvtag med tagpap. Stueetagen er grundmuret, mens de øvrige etager står i bindingsværk med rødtopstolpet træværk og pudsede tavl i samme farve som de andre gårdsider. De to øverste etager af de to yderste fag mod henholdsvis forhuset mod Strandgade og det andet sidehus er halvt så dybe som de andre og med en skråtstillet mur, der giver plads til to mindre altaner afskærmet med et rækværk af rødmalede balustre. Mod det andet sidehus ses herunder to nyere fyldingsdøre med et trerammet overvindue. Vinduerne udgøres af torammede vinduer, der alle er ældre og hvidmalede og har sålbænke af zink. I det indre udgøres stueetagen i forhuset mod Strandgade af henholdsvis en kro, der rækker ind i sidehuset og en butik. Herimellem er der via en ældre trappe adgang til lejlighederne og en tandlægeklinik på de øvrige etager. For lejlighederne over kroen gælder det, at de ligeledes ligger i sidehuset. Der er kælder under forhusene. I lejlighederne er de traditionelle grundplaner delvist bevaret med stuer mod gaden og værelser og køkkener i den bagerste del af forhuset eller i sidehuset. I butikken er det ældre butiksinventar bevaret, herunder lysningspaneler, reoler, diske og skabe. I kroen ses væg- og lysningspaneler samt nyere inventar og overflader. I lejlighederne er en del af de ældre bygningsdele og -detaljer bevaret, herunder bryst-, væg- og lysningspaneler, fyldingsdøre med greb og hængsler, gerichter, stukkatur, skorstene og indbyggede skabe. Herudover ses også nyere, glatte døre. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder pudsede vægge, bræddegulve, tapet, linoleum og fliser. I kælderen ses mure af kampe- og mursten samt støbt gulv. I forhuset mod Brostræde er der fra den gennemgående port via en ældre trappe adgang til lejlighederne på de øverste etager. I stueetagen ligger mod Brostræde en mindre butik. For lejlighederne her gælder det, at de ligeledes strækker sig ind i sidehuset. I lejlighederne er de traditionelle grundplaner delvist bevaret med stuer mod gaden og værelser og køkkener i sidehuset. I lejlighederne er en del af de ældre bygningsdele og -detaljer bevaret, herunder bryst-, væg- og lysningspaneler, gerichter, fyldingsdøre med greb og hængsler, stukkatur, skorstene og indbyggede skabe. Herudover ses også nyere, glatte døre. Flere af vinduerne har forsatsrammer. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder pudsede vægge, bræddegulve, tapet, gipslofter, linoleum og fliser.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for forhusene knytter sig til beliggenheden i Strandgade, hvor forhuset sammen med de øvrige store bygninger vidner om Helsingørs mange velhavende borgere, der op gennem 1700- og 1800-tallet havde råd til at opføre prægtige borgerhuse og palæer. Samtidig er bygningen med til at definere det stringente og konstruerede gadeforløb med inddeling af karreer i Helsingør og udgør tillige en vægtig bygning til genboen, Toldkammeret.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til forhuset mod Strandgades fremtræden som et prominent handels- og borgerhus, der afspejler datidens velstand, hvilket især ses i den grundmurede facade og stueetagens store vinduer, der afspejler funktionen som butik, mens de øvre etagers rækker af vinduer afspejler resten af ejendommens anvendelse som bolig. I det ydre er der tillige kulturhistorisk værdi knyttet til forhusets fremtræden som et eksempel på, hvordan barokken som byggestil kom til udtryk i Helsingør i midten af 1700-tallet, hvilket kan ses i den symmetriske disponering af facaden, hvor de tre midterfag er indrammet af pilastre og afsluttet af hjørnepilastrene. Hertil kommer de barokke træk, der aflæses ved den kraftigt profilerede hovedgesims og vinduerne med lige så mange ruder i over- og underrammerne. Disse træk ses ligeledes i forhuset mod Brostræde, der ligeledes har gavlkvist, hovedgesims og vinduer som forhuset mod Strandgade. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til hierarkiet mellem form og materialeholdning, der klart adskiller forhusene fra sidehusene. Mens forhusene fremtræder repræsentativt og grundmurede, er sidehusene både i det ydre og indre tydeligt sekundære bygninger i delvist bindingsværk og med mere enkle facader. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til butikkens ældre, bevarede inventar i form af reoler, diske, skabe og skuffer, der vidner om Helsingørs historie som søfart- og handelsby, hvor besætningen på skibe kunne proviantere, mens de lå for anker. Hertil kommer, at der er kulturhistorisk værdi relateret til de delvist bevarede traditionelle grundplaner med køkkenet trukket tilbage mod gården i sidehuset og med stuer mod gaden. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer i alle lejligheder, herunder bryst-, væg- og lysningspaneler, gerichter, fyldingsdøre med greb og hængsler, stukkatur, skorstene og indbyggede skabe, der dels vidner om husenes alder, dels at de har været beboet af det bedre borgerskab.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved forhuset mod Strandgade knytter sig i det ydre til facadens symmetriske og harmoniske opbygning, der med stille og beherskede virkemidler fremstår elegant og distingveret. Facaden er rytmisk inddelt med diskrete midt- og hjørnerisalitter, der sammen med de tilbagetrukne vinduesindfatninger giver en let reliefvirkning og skaber et spil af skygger på de ellers glatte, pudsede mure. Bygningsvolumenet fremstår velproportioneret med et overordnet horisontalt snit, der skyldes de taktfast placerede vinduer, den kraftige hovedgesims og mansardtaget. Facaden løftes dog vertikalt i form af midterpartiets accentuering med den høje frontispice. Det samme gør sig gældende i forhuset mod Brostræde, hvor facades formsprog følger den mod Strandgade, dog med en lidt enklere gavlkvist. Der er endvidere værdi knyttet til vinduernes farvesætning, hvor de grønmalede karme får de hvidmalede rammer til at stå klart frem i facaden og skaber på samme tid en reliefvirkning, der får vinduerne til at fremstå, som lå de dybere i facaden end de reelt gør. De to forhuse fremstår således arkitektonisk imponerende i både husrækken mod Strandgade og Brostræde. Hertil kommer, at der er arkitektonisk værdi knyttet til forhusenes gårdsider, der sammen med de to sidehuse fremstår som en helhed i form af farvesætningen og de ensartede vinduer. De to forhuse og det ene sidehus bindes yderligere sammen af sparrenkopgesimsen. I det indre er der arkitektonisk værdi knyttet til stuerne mod Strandgade, hvor lysningspanelerne omkring de store firerammede vinduer på elegant vis indrammer det store lysindfald.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links