Hjuldamperen Lillebelt under indsejling til havnen i Strib. Da færgen blev indsat i sejladsen Strib-Fredericia i 1872, var den landets første jernbanefærge og et tidsbesparende alternativ til de togskift og omlæsning af gods, der ellers var nødvendige, når bælter og sund skulle krydses. Lillebelt kunne rumme op til seks togvogne og havde kahytter til 1-, 2.- og 3.-klasses passagerer. Træsnit bragt i Illustreret Tidende i 1872.
.

Strib opstod som fiskerleje i 1500-tallet. Anlæggelsen af fæstningsbyen Fredericia i 1650 omfattede oprindelig en pendant, Sofieodde, i Strib til kontrol af Lillebælt. Fæstningen i Strib blev ikke til mere end en ringvold med bastioner, men der blev anlagt et færgeri og en færgegård.

I 1866 kom den fynske hovedjernbane til Strib med overfart til Fredericia, og banens arbejdere bosatte sig ved havnen. Omkring år 1900 udviklede Strib sig til badeby, da færgegården i 1898 blev omdannet til badehotel med musikpavillon, og sommervillaer blev bygget ved bl.a. Korsvejs Allé af arkitekter som Povl Baumann samt i Nørre Allé. Byen fik skole i 1901 og kirke i 1911.

Med åbningen af den første Lillebæltsbro i 1935 mistede Strib betydning som trafikalt knudepunkt, da station og færgefart nedlagdes. En mindre færge sejlede mellem Strib og Fredericia indtil 1970. Udviklingen var begrænset, men i 1950’erne anlagdes bl.a. industrivirksomhederne El-Tin og A/S Sværtek på færgeterrænet. Indbyggertallet, der i 1921 lå på 1.098, var i 1945 vokset til 1.359.

I 1960’erne og 1970’erne blev store områder udstykket, og der blev opført op mod 600 parcelhuse i nye boligområder sydøst for byen. I 1990’erne kom en ny byggeperiode med udstykning af færgeterrænet og anlæggelse af Strib Bådehavn. Strib blev en pendlerby og mondæn forstad til Middelfart. Indbyggertallet lå i 1976 på 2.881, og dette tal steg til 4.387 i 2006.

Videre læsning

Læs mere om Strib

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie