Studiestræde 25 A, København

Byen, som oprindeligt blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter havde København i det store hele genopbygget. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Sidst i 1700-tallet og først i 1800-tallet var de klassicistiske huse karakteriseret ved velproportionerede facader med pudset underfacade med en kvaderfugning, der danner stik over vinduer og port – som af og til blev modsvaret af en rundblænding for symmetriens skyld. Yderfagene blev accentueret ved konsolbårne frontoner over beletagens vinduer og flade murfelter mellem 2. og 3. etage. Hjørnehusene fik den karakteristiske skrå afskæring, der i så høj grad præger de klassicistiske kvarterer, hvor den dekorative udsmykning ofte blev begrænset til hjørnefaget, som på den måde virkede dobbelt markant. Enkelte af de større bygårde fik en mere monumental udformning med pilasterprydet midterparti. Studiestræde hed oprindeligt Rådhusstræde. Bygningen på hjørnet af Nørregade, der nu er bispegård, var Københavns andet rådhus. Bygningen er brændt flere gange for siden at blive genopført. Gården blev som lån overdraget til det af Christian I stiftede universitet i 1479, og var universitetets hovedbygning, som blev kaldt Studiegården. Efter overdragelsen blev gaden omdøbt til Studiestræde. København fik et nyt rådhus på Gammeltorv, og strædet bagved overtog navnet Rådhusstræde. Studiestræde 25 A blev opført i 1796 for brændevinsbrænder Anders Andersen Sødring. Bygningen var oprindelig i tre etager og blev forhøjet med en etage i 1851. i 1881-1882 blev butikslokalerne i stueetagen indrettet. Indgange og kældernedgange er ændret flere gange i tidens løb. På gårdsiden er et portbuestik efter en blændet portåbning synlig i murværket i forhuset mod Larsbjørnsstræde.

Huset er en grundmuret hjørnebygning, der er otte fag bredt langs Studiestræde og otte fag langt bredt langs Larsbjørnsstræde. De to facader mødes i et skråt afskåret hjørnefag. Bygningen er fire etager høj over en høj kælder. Der er indrettet i alt tre lejligheder i tagetagen. Der er indgangspartier mod begge gader. Mod Studiestræde ligger det i femte fag, hævet over gadeniveau med fire trin, og der ligeledes to nedgange til kælderen i første og syvende fag. Mod Larsbjørnsstræde er der et indgangsparti i femte fag, der ligeledes er hævet over gadeniveau med fire trin. Der er også en indgang til det ene butikslokale i hjørnefaget. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger. Forhuset mod Larsbjørnsstræde er på gårdsiden mod syd sammenbygget med et sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Mellem forhusene og sidehuset er et mindre gårdrum, der mod vest afgrænses mod andre gårdrum rum af lavere bygninger. Facaden er mod begge gader og i hjørnefaget glatpudset. Over en lav gråmalet sokkel er underetagen glatpudset op til en profileret cordongesims, herover er murfladen ligeledes glatpudset. Gesimsen under taget er trukket hovedgesims. Farveholdningen er to grå nuancer af maling på murfladerne og hvidkalkede gesimser. Mod gården er muren let pudset og kalket gul, og gesimsen består af to enkle, retkantede led. Der er døre fra begge de gennemgående forstuegange med henholdsvis to og tre trin ned til gårdrummet. Vinduerne mod gaden er korspostvinduer med to ruder i underrammerne. Mod gården har vinduerne samme antal rammer og ruder som mod gaden. Vinduernes karme er sandsynligvis fra opførelsen, mens en del rammer er fornyede. Alle vinduer er hvidmalede. Vinduerne i stue- og kælderetage er nyere, store butiksvinduer med helruder. Begge indgangsdøre mod gaden er malet mørkegrønne, og er begge tofløjede fyldingsdøre med tre fyldinger, hvorover ses et opdelt overvindue. Begge døre er ældre og har ældre hængsler samt nyere dørgreb af messing. Døren i hjørnefaget er en tofløjet dør med fyldinger nederst og ruder øverst, henover er et overvindue. Dørene mod gården er ligeledes grønmalede fyldingsdøre med tre fyldinger, hvoraf den i forhuset mod Larsbjørnsstræde er tofløjet. Begge døre er nyere og lavet i kopi efter ældre forlæg. Taget er et heltag af røde vingetegl. I rygningen er tre skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladerne er flere traditionelt udførte kviste med traditionelle trefagsvinduer. Studiestræde 25 A: I stuen er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården samt til trappen, som ligger bagest i forhuset ind mod gården. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har køkken og kammer mod gården samt et lille, i nyere tid indrettet badeværelse. Der er to stuer mod gaden. Det ældre hanebåndsloft anvendes til opbevaring. Taget har et nyere undertag og tagkonstruktionen er synlig. Kælderen har en enkel indretning med delvis nyere overflader, herunder flisegulve, pudsede vægge og lofter. Trappen er en toløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen og slanke, kantede balustre og en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Trappens trin er fornyede og trin samt reposer er belagt med linoleum. Trappen og flere hoveddøre ud mod trappen, stammer fra opførelsen. Hoveddørene er generelt beklædt med brandsikre plader ud mod trappeopgangen. I stueetagen, og på første og anden sal er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er brystningspaneler eller helpanelering på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Hvor der er brystningspaneler er væggene henover pudset. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. I lysningerne ses riflede fyldinger, heraf nogle enten med cirkelmotiv eller et kantstillet kvadrat. I stuerne er de gamle ovnpladser i hjørnerne aflæselige endnu, idet disse plader indrammes af lodrette lister og er uden panelering. I stueetagen står ydervæggene mod gården med berappet og malet. Flere af lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims, mens andre har en nyere pladebeklædning. Nogle vinduer har hulposte og trekvartstaf på hjørnerne, mens andre har flad forkant med trekvartstaf på hjørnerne. De enfløjede døre har stadig to fyldinger, hvoraf nogle har riflede fyldinger. Hertil kommer at dørene har indstukne hængsler med rund knop. Indfatningerne er samtidige. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning. Larsbjørnsstræde 15I stuen er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til det ene butikslejemål mod Larsbjørnsstræde. Gennem en tofløjet fyldingsdør er der adgang til trappen, som ligger bagest i forhuset huset ind mod gården samt udgang til gården. Fra trappen er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er to på hver etage. Lejlighederne, der strækker sig over mod hjørnefaget, har køkken mod gården samt et lille, internt og i nyere tid indrettet badeværelse. Mod gaden er en hjørnestue, der flankeres af to stuer. Lejlighederne langs Larsbjørnsstræde har en lille fordelingsgang mod og en trefags stue samt et tofags kabinet mod gaden. Bag den trefags stue er der gennem et mindre kammer adgang til sidehuset, hvor der flere steder er bevaret oprindelige ildstedkapper i køkkenerne. Sidehuset er, som nævnt, ikke omfattet af fredningen. Trappen er en ligeløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er glatte mod lysningen og slanke, drejede balustre og en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Trappen og hoveddørene ud mod trappen stammer fra opførelsen. Trin og reposer er beklædt med vinyl. Hoveddørene er beklædt med brandsikre plader ud mod trappeopgangen. I stueetagen og på første og anden sal er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede. I vindueslysningerne ses riflede fyldinger, heraf nogle med cirkelmotiv. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims, udformet med klassiske profilformer. Vinduerne har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne, enkelte med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har stadig to fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Der ses også døre med tre eller fem fyldinger, hvoraf femfyldingsdørene har to flade, bosserede fyldinger. Indfatningerne er samtidige. Der er dog også nyere døre med fire fyldinger, hamborghængsler samt greb og låseskilt fra perioden omkring 1900. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals. Gulvene i bygningen er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning. Kælderen er indrettet til erhvervslokaler og er efter en oversvømmelse i nyere tid blevet moderniseret med nyere materialer og overflader.

Den miljømæssige værdi ved Studiestræde 25A knytter sig til bygningens beliggenhed på hjørnet af Studiestræde og Larsbjørnsstræde, hvor den indgår som et markant og vigtigt indslag i gadebilledet. Bygningen indgår i middelalderbyens kompakte bebyggelse, og facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden i kraft af de ens bygningshøjder, de mange gennemgående gesimsbånd, de korte facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Hjørnehuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur, og sammen med det velbevarede sidehus dannes sammen med naboejendommene tillige et traditionelt og historisk baggårdsmiljø, der viser bygningernes hierarki, og hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Den kulturhistoriske værdi ved Studiestræde 25A knytter sig i det ydre til hjørnehuset med den repræsentative facade i empirestil, som bygningen sandsynligvis har fået, da den blevet forhøjet med en etage i 1851. Empirehusene kan nok føres tilbage til påvirkning fra C.F. Hansen, som kun byggede få borgerhuse. På grund af den stærkt stigende befolkningstæthed, blev husene tvunget i vejret med indtil fem normale beboelseslag og endelig tog man nu konsekvensen af, at det var etagehuse med ganske ens lejligheder. Ambitionerne blev lagt på hylden, og facaderne stod ærligt og nøgternt med samme vinduesstørrelse i alle etager, men de har altid præg af klassicismens sikre proportionering. Empirens arkitektoniske elementer fulgte i klassicismens fodspor, men adskilte sig nok mest ved at være mere enkel i sit formsprog. Efter 1800 blev borgerhusenes facader nemlig gradvist forenklet: de frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at det svage spring i murfladen mellem midterparti og sidepartier faldt bort. Også de flade forsænkede murfelter mellem etagerne forsvandt og tilbage stod det enkle, klare empirehus med vinduernes regelmæssige takt og det brede og ofte ornamenterede gesimsbånd mellem stuen og 1. etage, som eneste deling af murplanet. En del huse fik dog yderfagenes vinduespiller gjort bredere end de øvrige, ligesom Harsdorff-tidens betoning af sideakserne. Således viser Studiestræde 25A sig med sin glatpudsede facade og samtlige antikke stilelementer, herunder de profilerede cordon- og hovedgesimser, som et fint eksempel på et københavnsk beboelseshus i empirestil opført i slutningen af 1700-tallet og forhøjet i midten af 1800-tallet. Facadens knækkede hjørne, smigfaget er et fint eksempel på, hvordan man ved opførelsen af Studiestræde 25A har fulgt Stadsarkitekten og Stadskonduktørens bygningsreglement for genopbygningen efter Københavns brand i 1795. I kontrast til facaden står den enkle gårdside, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den dels af afspejler gårdsidens brugsorienterede oprindelse, dels viser vigtigheden af at bygningen fremstod præsentabel i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer og kabinetter mod gaden, trapperum, køkkener og bad mod gården. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering både afspejler klassicismen, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Dog ses også påvirkning fra empiren i eksempelvis femfyldingsdørene med bosserede fyldinger i lejlighederne mod Larsbjørnsstræde, der sandsynligvis kan skyldes indre ombygninger samtidig med bygningens forhøjelse i 1851.

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens udtryk i empirestil, der i tråd med datidens smag fremstår nedtonet og elegant. Således begrænser bygningens dekorative elementer sig til de dekorativt profilerede gesimser. Facaden har et særdeles harmonisk udtryk gennem sin velafbalancerede fordeling af vertikale og horisontale forløb, i vinduesfagenes taktfaste placering og gesimsernes horisontale forløb. Således fremstår Studiestræde 25A som et helstøbt, Københavnsk beboelseshus opført i slutningen af 1700-tallet og siden forhøjet i midten af 1800-tallet. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til stuer og kabinetter, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismens og empirens lette og diskrete elegance. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, der understøtter interiørets autentiske og stemningsmættede atmosfære.

Læs videre om

• Fiolstræde 18, København
• Købmagergade 52, København
• Rosengården 7, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen