Toldbodgade 1, Rønne

Toldbodgade 1 er opført i 1684, som toldbod og amtstuemagasin for skattekorn og skattesmør og gik derfor under navnet Kornhuset eller Smørkælderen, da det var her bornholmerne skulle aflevere de naturalier, de skulle betale i skat. Bindingsværkets tømmer er hugget til på Holmen i København og derefter fragtet til Rønne . Bygningen fungerede desuden som flådens proviantdepot i Østersøen. I 1724 ombyggede man den østre del, hvor bjælkelaget blev understøttet af stolper, så det kunne modstå kornets tunge vægt. Bygningen fungerede som toldbod frem til 1897, hvor den nye toldbod beliggende på Nordre Havneplads blev indviet. Herefter blev den vestre del indrettet til beboelse og den østre blev fortsat brugt som magasin. På vestgavlen var tidligere påbygget en havnefogedbolig, men denne blev nedrevet før 1920. Den nu gråpudsede gavl havde tidligere påmalet bindingsværk.

Bygningen blev gennemistandsat og ombygget i 1995.

De to galionsfigurer på muren vest for toldboden bliver kaldt Den onde djævel og hans helvedeshunde og kommer fra to forskellige skibe. De originale findes på Bornholms Museum.

Toldbodgade 1 ligger med øst-vest vendte gavle med vestgavlen ud mod Munch Petersens vej og Rønne havn. Grunden bag bygningen er delt i tre. Mod Munch Petersens Vej er en smal grund, hvor der er et par udhuse, den afgrænses mod vejen af en mur, hvorpå der står kopier af galionsfigurer, der forstiller to hunde og en mand. Til den anden side er grunden adskilt af et stakit fra en smal, tilgroet have, der går ud fra den midterste del af bygningen. Den sidste del, det vil sige bygningens østlige ende vender ud mod nabohusets grund.

Magasinbygningen er et 29 fag langt længehus i bindingsværk i et stokværk med et opskalket, rødt, teglhængt heltag med to skorstenspiber i den vestre del af tagrygningen. I tagfladen er desuden nyere tagvinduer samt enkelte ældre støbejernsvinduer. Den vestre gavl er grundmuret og den østre gavltrekant tilsvarende. Bindingsværket er sorttjæret og tavlene rødkalkede. Bindingsværket er smalt med gennemstukne bjælkeender og bevaret fodtømmer på gårdsiden og hvilende på en på en høj sorttjæret sokkel. Den vestre del adskiller sig fra den østre, der har ældre bindingsværk. Dertil er vinduestakten hyppigere i den vestre med et vindue per fag. Vinduerne i facaden samt gavlene er nyere, torammede vinduer med tredelte rammer. På nordsiden ligeledes torammede vinduer, men med tværsprosser, hvoraf enkelte er ældre og resten nyere. Vinduerne er hvidmalede på nær enkelte grønmalede på gårdsiden. På sydsiden to nyere, tofløjede og blåmalede fyldingsdøre. I den østre ende ses ældre, sorttjærede porte og plankedøre. På nordsiden en nyere halvdør samt en bræddedør i det østligste fag. I østgavlen ses desuden en lem. Vestgavlen fremstår gråpudset.

I det indre er indrettet lejligheder i den vestre del. To i stueetagen og to i tagetagen. Den østre del bliver brugt som erindringscenter. Lejlighederne i stueetagen er disponeret med en traditionel planløsning med stue mod Toldbodgade og køkken mod nordsiden. Der er adgang til den østligste lejlighed fra gårdsiden og den vestligste fra gaden. Der er bevaret enkelte ældre bygningsdele og -detaljer, især i bygningens østligste del, herunder vinduerne, hvoraf enkelte har ældre smedede gitre samt ældre døre, der formentlig er genbrug fra en anden bygning. I den østlige ende desuden ældre bræddegulv og synligt bjælkelag. Tageetagen er uudnyttet over den østre del og adgang opnås via en nyere loftstrappe. Den resterende del af tageetagen fremstår med nyere overflader.

Den miljømæssige værdi for Toldbodgade 1 knytter sig til dens beliggenhed på havnen, der vidner om dens tidligere funktion som kongens toldbod. Hertil kommer dens beliggenhed i Toldbodgade, hvor den sammen med den overfor liggende havnesmedje og Toldbodgade 2 og 5 er med til at ophøje det traditionelle miljø og fortælle om Rønne havn og bys tidligere historie.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens bindingsværkskonstruktion, der er righoldigt og kraftigt samt bygningens langstrakte form, der har skilt sig ud i Rønne og dermed vidnet om, at det var en af kongens bygninger. Hertil kommer de egnskarakteristiske træk med fodtømmer og gennemstukne bjælkeender, der blev brugt langt op i 1800-årene på Bornholm, men i dette tilfælde vidner om bygningens høje alder. Hertil kommer lemmen i gavlen, hvor kornet kunne blive læsset ind. Den tætte vinduestakt, skorstene i rygningen og finere døre vidner om ombygningen sidst i 1800-tallet, hvor den nye toldbod blev indviet og denne del indrettet til beboelse.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den østre endes sparsomme detaljering, de lukkede sider og de støttende stolper, der vidner om bygningens fortid som pakhus. I den vestre del knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning med køkken mod gården og stuer mod gaden, der vidner om bygningens alder samt de genbrugte døre, der vidner om, hvordan genbrug og genanvendelse var kutyme ved nyindretninger før i tiden.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningens langstrakte og sluttede form, hvis horisontale snit understreges af bindingsværket. Det righoldige bindingsværk og teglhængte tag giver bygningen et imposant og voluminøst udtryk.

Læs videre om

• Havnesmedjen i Rønne
• Myreagre Mølle, Aaker
• Peter Nielsens Røgeri, Hasle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen