Uddannelse, sundhed og omsorg i Brøndby Kommune

Uddannelse

Uddannelsesniveauet for de 30‑34-årige er lavere end i landet som helhed. I 2018 havde knap en fjerdedel af de 30‑34-årige alene en grundskoleuddannelse, mens andelen på både de mellemlange og de lange videregående uddannelser lå lavere end på landsplan.

Andelen med erhvervsuddannelser er en anelse højere. Uddannelsesniveauet er steget siden 1991, mest hos kvinderne, hvor andelen, der alene har en grundskoleuddannelse, er halveret, og andelen med en mellemlang videregående uddannelse er fordoblet. Andelen med lange videregående uddannelser er steget fra 4 % til 14 % hos mændene og fra 2 % til 13 % hos kvinderne.

Grunduddannelse

Tabel 1. Antal skoler og elever i Brøndby Kommune 1970/71 til 2017/18. * Omfatter de tre bydelsskoler samt 10.-klassecenteret.

/UNDERVISNINGSMINISTERIET – DATABANKEN SAMT SKOLEREGISTER 1970-71 OG 1986-87.

Licens: Begrænset anvendelse

Brøndby er en af de kommuner, der har den største andel af tosprogede elever i grundskolen, og som tidligt har arbejdet med tilbud om modersmålsundervisning. Det skete bl.a. på den daværende Søholtskolen, der i 2005 i 9. klasse havde et gennemsnit i mundtlig dansk på 8,8 og lå over landsgennemsnittet i matematik, tysk og skriftlig dansk. Fra 2006 og et par år frem var der fokus på tilbud om ekstraundervisning sammen med forældre i en familieklasse eller en far og søn-klasse, bl.a. finansieret af Integrationsministeriet og Sprogskolen. Desuden fik et forsøg med engelsk fra 0. klasse flere forældre til at vælge skolen. Tiltagene fortsatte, efter at Søholtskolen i 2010 blev til en del af Brøndby Strand Skole, og blev i 2010 en del af kommunens læseplan, der har fokus på global undervisning og internationalt samarbejde.

Brøndby Kommune vedtog i 2009 at omlægge skolestrukturen. Det betød, at folkeskolen fra d. 1. august 2010 var opdelt på tre nye bydelsskoler: Brøndbyøster Skole, Brøndbyvester Skole og Brøndby Strand Skole. Heraf var de to sidstnævnte afdelingsopdelte på to matrikler, en for 0.-3. klasse og en for 4.-9. klasse. Baggrunden var bl.a. et ønske om, at alle skoler på sigt kunne tilpasses elevtallet samt at fylde klasserne mere hensigtsmæssigt.

Sværest var omlægningen for Brøndby Strand Skole. De tre oprindelige skoler – Brøndby Strandskole, Søholtskolen og Langbjergskolen – var blevet til en skole fordelt på to matrikler med en fælles ledelse og med lærere, der skulle undervise begge steder.

På Uddannelsescentret Nygård, UCN, finder man kommunens 10.-klassetilbud, som både har en idrætslinje, en performance- og musiklinje og en medie- og kommunikationslinje. Under Brøndby Strand Skole hører også specialskolen på Bækkelund.

Park Allé Privatskole er kommunens eneste frie grundskole.

I 2009 åbnede Brøndby Idrætsefterskole for 9.- og 10.-klasseelever, der har lyst til at træne fodbold, dans, fitness, ishockey, bordtennis eller e-sport.

Ungdomsuddannelserne

På afdelingen af SOSU C i Brøndbyvester kan man bl.a. tage en social- og sundhedshjælperuddannelse, en social- og sundhedsassistentuddannelse eller en uddannelse til pædagogisk assistent.

Produktionshøjskolen i Brøndby (PHS) har forskellige linjer, som både kan blive til en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), en erhvervsgrunduddannelse (EGU) og en kombineret ungdomsuddannelse (KUU). Skolen er synlig i lokalsamfundet og hjælper aktivt unge mennesker i uddannelse og arbejde.

Brøndby Kommune har i tilknytning til Brøndby Stadion et privat eliteidrætsgymnasium, som blev oprettet i 2005 i samarbejde med Brøndby IF. Gymnasiet har foruden idræt fokus på it og internationalisering og har en særlig Brøndbymodel for de idrætsaktive elever. Modellen indeholder bl.a. fleksibelt skema, indlagt træning i skemaet, planlagt fravær og idrætskoordinator. I 2017 havde gymnasiet ca. 225 elever.

Brøndby IF kører endvidere et omfattende talentudviklingsprogram, den såkaldte Brøndby Masterclass, fra U10 til Superliga for at give talenter muligheder for at uddanne sig samtidig med fodboldkarrieren. Brøndby Masterclass har et tæt samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner.

Sundhed

Et nyfødt barn i Brøndby Kommune havde i 2013‑17 en beregnet middellevetid på 79,5 år. Det er ca. et år mindre end landsgennemsnittet (se Tabel 2).

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 er det en noget større andel af den voksne befolkning i Brøndby Kommune end i hele Region Hovedstaden, der oplyser, at de har et dårligt fysisk helbred.

Samtidig er der lidt flere i Brøndby Kommune, der angiver at have lav fysisk aktivitet og usundt kostmønster. Også andelen med svær overvægt er større. Det er en gennemgående tendens, at kommuner i den laveste socialgruppe har et lidt dårligere sundhedsniveau.

Kommunen havde 1.570 tilmeldte patienter pr. alment praktiserende læge, hvilket er lidt færre end i både regionen og hele landet.

Antallet af lægebesøg er med 6,5 besøg med offentligt tilskud pr. indbygger i kommunen på niveau med Region Hovedstaden som helhed (6,4 besøg).

I Brøndby Kommune er antallet af indlagte på et somatisk sygehus derimod 28 % større end i landet som helhed. I 2017 var der 155 indlagte personer pr. 1.000 indbyggere mod tilsvarende 133 i regionen og 121 på landsplan.

Socialområdet og forsørgelse

Det samlede socialt betingede og aldersbestemte udgiftsbehov i Brøndby Kommune er noget større end det gennemsnitlige udgiftsbehov i Region Hovedstaden og på landsplan.

I 2014 var andelen af børn i dagpleje, vuggestue eller børnehave 62,2 % for de 0‑2-årige og 90,4 % for de 3‑5-årige og dermed tæt på de tilsvarende landstal på hhv. 65,4 % og 89,0 %.

Anbringelser af 0‑17-årige uden for eget hjem omfattede 12,9 børn pr. 1.000 børn og unge i aldersgruppen (2017-tal), hvilket er lidt flere end på landsplan (10,1).

Udgifterne til forsørgelse (netto) pr. indbygger i alderen 17‑64 år i Brøndby Kommune i 2017 var 36 % over gennemsnittet for landets kommuner.

I 2017 modtog 12,9 % af kommunens indbyggere på 65 år og derover fast hjemmehjælp. Det er en større andel end i Region Hovedstaden (11,3 %) og på landsplan (11,1 %). Ligesom på landsplan var andelen af ældre med fast hjemmehjælp i Brøndby Kommune faldet siden 2008 (18,3 %).

Andelen af kommunens ældre, der bor på plejehjem, i beskyttet bolig eller i plejebolig fortrinsvis for ældre, er blevet lidt mindre gennem de senere år og var i 2017 på 4,8 %, hvilket er lidt flere end i landet som helhed (3,7 %).

Kriminalitet

Kriminalitetsniveauet i Brøndby Kommune er noget højere end i Region Hovedstaden og i landet som helhed. I 2017 blev der i kommunen rejst sigtelse for overtrædelse af Straffeloven mod 25,9 personer pr. 1.000 indbyggere. I regionen blev der tilsvarende rejst sigtelse mod 15,2 personer og på landsplan mod 15,4 personer pr. 1.000 indbyggere.

Når det gælder voldsforbrydelser, ligger Brøndby Kommune over både Region Hovedstaden og landet som helhed. I kommunen blev der rejst sigtelse for voldsforbrydelser mod 4,9 personer pr. 1.000 indbyggere. I Region Hovedstaden blev der tilsvarende rejst sigtelse mod 2,6 personer, og i landet som helhed var det 2,7 personer pr. 1.000 indbyggere. Det højere niveau i Brøndby Kommune skyldes primært sigtelser mod tilskuere, der har været involveret i uroligheder omkring Superligakampe på Brøndby Stadion.

Sigtelser for indbrud og tyveri ligger i kommunen under niveauet for regionen og på niveau med landet som helhed.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Brøndby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg