I forbindelse med Strukturreformen fra 2007 forblev Brøndby Kommune selvstændig. Det var kommunalbestyrelsens opfattelse, at kommunen med sine ca. 34.000 indbyggere havde tilstrækkelig bæredygtighed til at kunne løse fremtidens opgaver. Samtidig var der ingen af nabokommunerne, som havde ønsker om fusioner.
Politik og planer i Brøndby Kommune
Kommunens politiske landskab
Siden Kjeld Rasmussen (S) blev borgmester i 1966, har Brøndby Kommune kun haft tre borgmestre. Da Kjeld Rasmussen trak sig tilbage i sommeren 2005, blev posten overtaget af den erfarne partifælle Ib Terp, der på det tidspunkt havde været medlem af kommunalbestyrelsen i 27 år.
Under Ib Terps ledelse opnåede Socialdemokratiet absolut flertal ved kommunalvalgene i hhv. 2005 og 2013, mens det efter valget i 2009 krævede SF’s støtte at mønstre et flertal. Tilbagegangen i 2009 skyldtes navnlig protester mod en større skoleomlægning, hvor syv skoler blev til tre.
Efter at Ib Terp måtte stoppe pga. sygdom, udpegede kommunalbestyrelsen Kent Max Magelund (S) som ny borgmester fra d. 1. marts 2016.
Kent Max Magelund kom ind i kommunalbestyrelsen efter valget i 2009 og fik i 2017 et godt valg som ny borgmester; som sine to forgængere blev han klar topscorer, når det gjaldt personlige stemmer. Socialdemokratiet fik 52,9 % af stemmerne og kunne besætte 11 af kommunalbestyrelsens 19 pladser. Dansk Folkeparti blev næststørst med tre mandater.
Ved kommunalvalget i 2021 fastholdt Socialdemokratiet med 11 pladser sit absolutte flertal. Borgmester Kent Max Magelund fik 2.499 personlige stemmer – over en fjerdedel af partiets stemmer – og kunne fortsætte uden problemer. Dansk Folkeparti blev valgets store taber og gik fra tre til en plads.
| 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 11 | 7 | 10 | 11 | 11 |
| B. Radikale Venstre | 0 | 0 | 0 | 1 | 1 |
| C. Det Konservative Folkeparti | 1 | 1 | 0 | 0 | 2 |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | - | 1 |
| F. Socialistisk Folkeparti | 1 | 4 | 1 | 1 | 1 |
| I. Liberal Alliance | - | - | 0 | 0 | 0 |
| O. Dansk Folkeparti | 2 | 4 | 4 | 3 | 1 |
| V. Venstre | 3 | 2 | 3 | 2 | 1 |
| Æ. Frihedslisten | - | - | - | - | 0 |
| Ø. Enhedslisten | 0 | 0 | 1 | 1 | 1 |
| Å. Alternativet | - | - | 0 | 0 | - |
| Å. Demokratiske Socialister | 1 | 1 | 0 | - | - |
| I alt | 19 | 19 | 19 | 19 | 19 |
| Kvinder | 6 | 4 | 2 | 2 | 4 |
| Mænd | 13 | 15 | 17 | 17 | 15 |
| Stemmeprocent | 61,1 % | 58,2 % | 64,6 % | 62,0 % | 55,5 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Kun to kvinder blev i 2017 valgt ind ved kommunalvalget, hvilket ved det valg viste sig at være det laveste antal kvinder for nogen dansk kommunalbestyrelse.
Kommunen har prioriteret de traditionelle velfærdsområder. Selv om Socialdemokratiet ofte har haft absolut flertal, er der tradition for brede budgetforlig.
| 2007 | 2011 | 2015 | 2019 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 33,6 % | 32,7 % | 35,3 % | 34,8 % | 33,1 % |
| B. Radikale Venstre | 3,6 % | 7,4 % | 3,2 % | 9,5 % | 3,5 % |
| C. Det Konservative Folkeparti | 7,3 % | 3,4 % | 1,6 % | 4,2 % | 5,3 % |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | 2,2 % | 3,7 % |
| E. Klaus Riskær Pedersen | - | - | - | 0,7 % | - |
| F. Socialistisk Folkeparti | 15,0 % | 10,5 % | 4,6 % | 8,1 % | 8,2 % |
| I. Liberal Alliance | - | 3,3 % | 4,5 % | 1,3 % | 5,8 % |
| K. Kristendemokraterne | 0,5% | 0,3 % | 0,3 % | 0,6 % | 0,5 % |
| M. Moderaterne | - | - | - | - | 8,9 % |
| O. Dansk Folkeparti | 18,7 % | 16,9 % | 26,7 % | 11,3 % | 4,9 % |
| P. Stram Kurs | - | - | - | 2,6 % | - |
| Q. Frie Grønne | - | - | - | - | 5,7 % |
| V. Venstre | 16,5 % | 17,4 % | 11,3 % | 13,2 % | 8,1 % |
| Y. Ny Alliance | 2,4 % | - | - | - | - |
| Æ. Danmarksdemokraterne | - | - | - | - | 5,4 % |
| Ø. Enhedslisten | 2,4 % | 7,9 % | 9,0 % | 7,6 % | 5,3 % |
| Å. Alternativet | - | - | 3,0 % | 3,5 % | 1,5 % |
| Stemmeprocent | 84,6 % | 84,4 % | 79,9 % | 79,8 % | 76,8 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
Kommunal service og beskatning
Brøndby Kommune har samlet et serviceniveau, der ligger lidt under landsgennemsnittet. Det skal ses i forhold til, at kommunen har en befolkning, der på flere områder er mere udgiftskrævende. Samtidig har Brøndby Kommune en udskrivningsprocent, der med 24,3 % i 2017 var lidt under landsgennemsnittet (24,9 %).
| 2008 | 2017 | |
|---|---|---|
| Serviceniveau (DK = 1,00) | 0,99 | 0,97 |
| Udskrivningsprocent | 24,5 % | 24,3 % |
| Grundskyldpromille | 19,0 ‰ | 20,5 ‰ |
*ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET – NOEGLETAL.DK
Folkeskolen har en høj prioritet i kommunens budgetter. Udgifter til folkeskolen pr. folkeskoleelev var i 2017 på 82.551 kr. og dermed 25 % højere end på landsplan. Udgifter til ældre- og handicapområdet pr. over 67-årig var i 2017 på 61.641 kr. i Brøndby Kommune og dermed ca. 13 % højere end landsgennemsnittet.
Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 173.583 kr. i kommunen mod 184.427 kr. for hele landet.
Kommunale fremtidsplaner og strategier
Hovedstadens Letbane vil på sin strækning gennem Brøndby Kommune krydse flere store veje. Forberedelserne langs letbanens rute er omfattende, herunder også arbejdet med omlægning af forsyningsledninger. Visualisering fra 2013.
Brøndby Kommunes planer er baseret på en fortsat vækst i befolkningstallet.
Byudviklingsprojektet i Kirkebjerg ses som en af hoveddrivkræfterne pga. de ca. 1.500 nye boliger, der ifølge kommunens befolkningsprognose ventes bygget mellem 2020 og 2025. Som følge af den forventede tilflytning af børnefamilier er der vedtaget en tilbygning til Brøndbyvester Skole.
Nedrivning af fem højhuse i forbindelse med renoveringen af Brøndby Strand Parkerne betyder store udfordringer med genhusning.
Ud over det nye boligområde Kirkebjerg regner kommunen med, at der opføres knap 700 andre boliger i perioden 2020‑25.
Et af de store problemer i Brøndby Kommune og på andre dele af Vestegnen er støjgener fra især statsejede motorveje og togbaner. Kommunen arbejder med planer for at reducere støjproblemerne og har i den forbindelse krævet, at staten deltager i løsningen.
Sportsbyen ved Brøndby Stadion indgår i kommunens udviklingsplaner i et forsøg på at understøtte en erhvervsklynge med tilknytning til idrætsområdet. Hovedstadens Letbane ventes også at sætte sit præg på fremtiden i Brøndby Kommune, når de to stationer Brøndbyvester og Kirkebjerg efter planen tages i brug i 2025.
Videre læsning
Læs mere om samfund og erhverv i Brøndby Kommune
Læs videre om
- Politik og social omsorg 1850-1920
- Politik, uddannelse og social omsorg 1920-1970
- Politik, uddannelse og social omsorg 1970-2007
Læs også om
- Brøndby Kommunes befolkning og boliger
- Erhverv og arbejdsmarked i Brøndby Kommune
- Uddannelse, sundhed og omsorg i Brøndby Kommune
Se alle artikler om Politik og planer
