1970-2007 i Brøndby Kommune

Motorring 3 løber vest om København på en 21 km lang strækning gennem en række af hovedstadens forstadskommuner. Den åbnede i fem etaper fra nord til syd mellem 1966 og 1980 og forbinder i alt fem motorveje på sin vej fra krydset med Helsingørmotorvejen i nord til krydset med Køge Bugt Motorvejen i syd. Hvor Motorring 3 krydser Holbækmotorvejen, er vejene forbundet gennem udfletninger og tilkørsler, som minder om blade på en blomst, når de ses i fugleperspektiv. På sin vej gennem Brøndby Kommune er vejen anlagt langs Vestvolden. Luftfoto fra 1987.
.
Licens: Begrænset anvendelse

I perioden blev infrastrukturen udbygget med vejnet og S-tog. Nye boliger blev opført i kommunen, og grønne områder og Brøndby Havn blev anlagt.

Administrativ inddeling

Der skete ingen ændringer i den administrative inddeling ved Kommunalreformen i 1970, men i 1974 blev der foretaget mindre ændringer af Brøndby Kommune, der omfattede en mindre afståelse til Albertslund Kommune i det nordvestlige hjørne af kommunen samt en gensidig udveksling af områder mellem Brøndbyvester-Brøndbyøster og Hvidovre Kommuner, hvorved grænsen kom til at gå omtrent langs Avedøre Havnevej og Holbækmotorvejen øst for Motorring 3, som desuden i 1986 ved endnu en gensidig udveksling også kom til at danne grænse mellem de to kommuner. Området lå indtil Strukturreformen i 2007 fortsat i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet steg fra 33.335 i 1970 til 38.034 i 1980. Stigningen skyldtes primært færdiggørelsen af Brøndby Strand-bebyggelsen. Herefter skete et fald frem til 1990, hvor befolkningstallet var på 34.041. Frem mod årtusindskiftet holdt befolkningstallet sig stabilt, og i 2006 var der 33.947 indbyggere i kommunen.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Infrastrukturen blev udbygget med forlængelsen af Motorring 3 i 1977 og Køge Bugt Motorvejen i 1980. I 1972 åbnede Køge Bugt S-togsbane og Brøndby Strand Station, og få år senere blev Brøndbyvester Boulevard anlagt mellem Brøndby Strand og Brøndbyvester. I forbindelse med Køge Bugt Strandpark (nuværende Strandparken) blev Brøndby Havn anlagt i årene 1980‑81.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Tabel. Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Brøndby Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Den seneste væsentlige bebyggelse i kommunen var Brøndby Strand-bebyggelsen, opført 1969‑73: en 2,5 km lang esplanadeby med 2.800 lejligheder fordelt på bl.a. 12 højhuse. Brøndbyøster og Brøndbyvester blev primært udbygget med parcel- og rækkehuskvarterer, mens en række store områder blev udlagt til grønne anlæg, herunder Den Grønne Kile i 1979, Køge Bugt Strandpark i 1980 og Bakkeskoven fra 2003.

Fra 1970’erne opstod der midt i kommunen et styrket sports- og idrætsmiljø. Brøndby Stadion, der var blevet opført i 1965, blev efterfulgt af Brøndby Hallen fra 1973 og Idrættens Hus fra 1974.

Med 1970’ernes oliekriser og den generelle industrielle udvikling blev industriområdernes produktionsvirksomheder efterhånden erstattet med logistik, service, it, lager m.m., hvilket også påvirkede udviklingen i erhvervsfordelingen (se Tabel).

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og social omsorg

Kommunen havde gennem hele perioden en socialdemokratisk borgmester. Efter Kjeld Rasmussen overtog Ib Terp borgmesterposten i 2005.

Københavns Amt overtog i 1986 Statsgymnasiet Schneekloths Skole, som blev til Schneekloths Gymnasium. Skolen lukkede i 1992, hvorefter SOSU (i dag: SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret) overtog lokalerne. I 2005 åbnede Brøndby Gymnasium på Brøndby Stadion.

Kjeld Rasmussen – borgmester gennem fire årtier

Kjeld Rasmussen (1926‑2018) voksede op på Nørrebro i København, og ved siden af gymnasiet spillede han elitehåndbold og var håndboldreporter på avisen Aftenbladet. I begyndelsen af 1950’erne flyttede han til Brøndbyvester med sin hustru og blev hurtigt engageret i lejerbevægelsen i Brøndby Kommune. Rasmussen blev advokat i 1958, og samme år begyndte hans lokalpolitiske karriere, da han blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet. I 1966 blev han valgt som borgmester for Brøndby Kommune.

Kjeld Rasmussen blev efterhånden en markant stemme i udlændinge- og integrationsdebatten. Han fortsatte som borgmester frem til 2005, og med sine knap fire årtier i borgmesterstolen er Kjeld Rasmussen Danmarks hidtil længst siddende borgmester.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Brøndby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007