Befolkningen ernærede sig primært ved landbrug og landbrugsrelaterede erhverv. Spredt industri blomstrede op, og fra slutningen af 1800-tallet flyttede flere gartnerier til området.
Elmast rejses i Brøndbyøster, ca. 1917. Af Forstadsmuseet.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Brøndby Kommune
Administrativ inddeling
I perioden var området, der omfattede Brøndbyvester-Brøndbyøster Sognekommune, med mindre undtagelser i overensstemmelse med det nuværende kommuneareal. Sognekommunen lå i Københavns Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Mellem 1850 og 1916 steg befolkningstallet fra 1.190 til 1.553. I 1890 var indbyggertallet dog oppe på 1.713. Det skyldtes primært anlæggelsen af Vestvolden 1888‑92 som en del af Københavns Befæstning. Omkring 300 fæstningsarbejdere var indlogeret lokalt i området.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
En elmast rejses, og en ny tid med elektricitet står for døren i Brøndbyøster. Det var i tiden omkring 1. Verdenskrig, at landsbyerne i den nuværende Brøndby Kommune fik el. Foto fra ca. 1917.
I tiden omkring 1913 blev der installeret elektricitet i Brøndbyvester som det første sted i kommunen. 1. Verdenskrigs udbrud forsinkede videreførelsen, og først omkring krigens afslutning blev der ført el i Brøndbyøster. Roskildevej og Gammel Køge Landevej gav områdets beboere adgang til omverdenen. Internt bestod vejnettet af forbindelsesveje mellem de to landsbyer og stranden.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Brøndby Strandhotel slog dørene op for gæsterne i sommeren 1912. Den hvidkalkede bygning i to etager har terrasser på begge etager, hvorfra man har kunnet nyde udsigten over Køge Bugt. På den øverste terrasse vajede Dannebrog. Der blev anlagt en lille park i forbindelse med strandhotellet, og foran bygningen blev der anbragt palmer i stenkummer. Stedet fungerede som strandhotel i ca. 30 år. Foto fra 1910’erne.
Kommunen var i perioden overvejende et landbrugsområde, og indbyggerne boede i og rundt om landsbyerne Brøndbyøster og Brøndbyvester samt i Brøndby Strand. Der kom desuden landbrugsrelaterede erhverv til såsom gartnerier, mælkeforpagtere, mejerier, smedjer og to brugsforeninger.
Ved en erhvervstælling i 1890 var 689 af indbyggerne beskæftiget ved landbrug, og der var 24 fiskere i Brøndby Strand. I slutningen af 1800-tallet kom de første gartnerier til området.
Brøndbyvester Mølle blev opført i 1888, og et jernstøberi og et teglværk blev anlagt ved Roskildevej som periodens første industrielle virksomheder.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og social omsorg
Medlemmerne af Brøndbyernes Sogneråd, som i perioden overvejende bestod af gårdejere og enkelte gartnere, var fra begyndelsen af 1900-tallet repræsenteret ved den borgerlige liste B. I 1901 blev Socialdemokratisk Forening for Brøndbyøster og Omegn stiftet, og i 1909 blev det første medlem valgt ind i sognerådet.
I 1870 åbnede et asyl i kommunen, der tilbød pasning og undervisning af daglejeres og husmandsfamiliers børn i dagtimerne. Asylet blev grundlagt af Emilia Monrad, gift med pastor D.G. Monrad, som var præst ved Brøndbyvester Kirke 1869‑71.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Brøndby Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Brøndby Kommune
- Middelalderen i Brøndby Kommune
- 1536-1850 i Brøndby Kommune
- 1920-1970 i Brøndby Kommune
- 1970-2007 i Brøndby Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
