Elmast rejses i Brøndbyøster, ca. 1917 af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Brøndby Kommune

Befolkningen ernærede sig primært ved landbrug og landbrugsrelaterede erhverv. Spredt industri blomstrede op, og fra slutningen af 1800-tallet flyttede flere gartnerier til området.

Administrativ inddeling

I perioden var området, der omfattede Brøndbyvester-Brøndbyøster Sognekommune, med mindre undtagelser i overensstemmelse med det nuværende kommuneareal. Sognekommunen lå i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Mellem 1850 og 1916 steg befolkningstallet fra 1.190 til 1.553. I 1890 var indbyggertallet dog oppe på 1.713. Det skyldtes primært anlæggelsen af Vestvolden 1888‑92 som en del af Københavns Befæstning. Omkring 300 fæstningsarbejdere var indlogeret lokalt i området.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

En elmast rejses, og en ny tid med elektricitet står for døren i Brøndbyøster. Det var i tiden omkring 1. Verdenskrig, at landsbyerne i den nuværende Brøndby Kommune fik el. Foto fra ca. 1917.

.

I tiden omkring 1913 blev der installeret elektricitet i Brøndbyvester som det første sted i kommunen. 1. Verdenskrigs udbrud forsinkede videreførelsen, og først omkring krigens afslutning blev der ført el i Brøndbyøster. Roskildevej og Gammel Køge Landevej gav områdets beboere adgang til omverdenen. Internt bestod vejnettet af forbindelsesveje mellem de to landsbyer og stranden.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Brøndby Strandhotel slog dørene op for gæsterne i sommeren 1912. Den hvidkalkede bygning i to etager har terrasser på begge etager, hvorfra man har kunnet nyde udsigten over Køge Bugt. På den øverste terrasse vajede Dannebrog. Der blev anlagt en lille park i forbindelse med strandhotellet, og foran bygningen blev der anbragt palmer i stenkummer. Stedet fungerede som strandhotel i ca. 30 år. Foto fra 1910’erne.

.

Kommunen var i perioden overvejende et landbrugsområde, og indbyggerne boede i og rundt om landsbyerne Brøndbyøster og Brøndbyvester samt i Brøndby Strand. Der kom desuden landbrugsrelaterede erhverv til såsom gartnerier, mælkeforpagtere, mejerier, smedjer og to brugsforeninger.

Ved en erhvervstælling i 1890 var 689 af indbyggerne beskæftiget ved landbrug, og der var 24 fiskere i Brøndby Strand. I slutningen af 1800-tallet kom de første gartnerier til området.

Brøndbyvester Mølle blev opført i 1888, og et jernstøberi og et teglværk blev anlagt ved Roskildevej som periodens første industrielle virksomheder.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og social omsorg

Medlemmerne af Brøndbyernes Sogneråd, som i perioden overvejende bestod af gårdejere og enkelte gartnere, var fra begyndelsen af 1900-tallet repræsenteret ved den borgerlige liste B. I 1901 blev Socialdemokratisk Forening for Brøndbyøster og Omegn stiftet, og i 1909 blev det første medlem valgt ind i sognerådet.

I 1870 åbnede et asyl i kommunen, der tilbød pasning og undervisning af daglejeres og husmandsfamiliers børn i dagtimerne. Asylet blev grundlagt af Emilia Monrad, gift med pastor D.G. Monrad, som var præst ved Brøndbyvester Kirke 1869‑71.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Brøndby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920