Sabotageaktion mod cykelfabrikken Globus, 1944 af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Brøndby Kommune

Landbrug og byggeri side om side i Brøndbyøster i 1957. Et par årtier senere var landbruget stort set væk, mens etagebyggerierne var blevet en del af Brøndby Kommunes identitet.
.

Igennem perioden var stadig færre ansat inden for landbrug, mens handel og industri voksede. Befolkningstallet steg kraftigt i tiden efter 2. Verdenskrig som følge af mange nye boligbyggerier.

Administrativ inddeling

I perioden 1920‑70 omfattede Brøndbyvester-Brøndbyøster Sognekommune fortsat omtrent den nuværende Brøndby Kommunes areal. Området lå i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingerne i 1921 og 1940 steg befolkningstallet fra 1.581 til 2.593, bl.a. på grund af tilflytning til villakvarteret Vesterled i Brøndbyvester. Med anlæggelse af nye boligkvarterer efter 2. Verdenskrig, fx Milestedet opført 1953‑58 i samarbejde med Rødovre Kommune, steg befolkningstallet fra 5.061 i 1950 til 33.335 i 1970.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1930’erne blev Gammel Køge Landevej udbygget, og kystområdet udviklede sig til et sommerhusland. Nærheden til Glostrup Station og anlæggelsen af Søndre Ringvej, som gik i gang i begyndelsen af 1950’erne, fik betydning for udviklingen af bolig- og industrikvarterer i Brøndbyvester. I 1953 åbnede Brøndbyøster S-togsstation på Høje Taastrup-banen med tilhørende forstadsmiljø. Park Allé blev anlagt i 1954 som bindeled på tværs af kommunen.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Trådruller på rad og række ved NKT’s fabriksanlæg omkring 1960. Med tilskud fra Marshallhjælpen opførte NKT i årene 1951‑54 et fabriksanlæg i Brøndbyøster.

.

Kommunen var før 2. Verdenskrig overvejende landbrugsland med undtagelse af villakvarteret Vesterled, der blev udstykket fra 1920, og Brøndby Strands sommerhuse. Efter krigen blev der i Brøndbyvester bygget etageejendomme, og virksomheder som Larsen & Nielsen Betonelementfabrik I/S slog sig ned i det nyetablerede Kirkebjerg Industrikvarter. I 1958 blev et areal på 725 tønder land udlagt til erhverv og industri (i dag Ragnesminde Industrikvarter) af Brøndbyvester-Brøndbyøster og Vallensbæk Kommuner. Også virksomheden NKT opførte fabriksanlæg i kommunen.

Omkring Brøndbyøster Station voksede et forstadsmiljø med højhuse op, og i 1969 blev Brøndby Strand-bebyggelsen påbegyndt.

Fra 1930 til 1970 faldt andelen af beskæftigede inden for landbrug fra ca. 32 % til 0,8 %. Andelen af beskæftigede inden for håndværk, industri og i bygge- og anlægsbranchen forblev stort set uændret omkring 40 %, mens andelen af beskæftigede inden for administration, serviceerhverv og i det offentlige steg fra ca. 2 % til ca. 26 %.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og social omsorg

Fra 1920 havde skiftende borgerlige gårdejere sognerådsposten. I 1937 blev rørlægger Frederik Christensen den første socialdemokratiske sognerådsformand, og herefter var kommunen socialdemokratisk ledet. I 1966 blev Kjeld Rasmussen borgmester.

Statsgymnasiet Schneekloths Skole flyttede i 1969 fra Frederiksberg til Brøndby Kommune og optog herefter også kvindelige studerende. Gildhøjhjemmet blev i 1957 oprettet som kommunens alderdoms- og sygehjem.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Besættelsen

Sabotageaktionen mod cykelfabrikken Globus

Angrebet på A/S Globus Cykler varede under en halv time, herefter var størstedelen af fabrikken totalt raseret. Foto fra 1944.

.

I 1940 etablerede den tidligere professionelle cykelrytter Werner Grundahl Hansen fabrikken A/S Globus Cykler på Roskildevej 547. Det var kommunens første rigtige industribyggeri. Under Besættelsen producerede fabrikken dele til tyske militærfly, og d. 6. juni 1944 blev fabrikken angrebet af op mod 100 modstandsfolk fra BOPA i en af tidens største sabotageaktioner. Fire vagter døde under ildkampen. Tre bomber med i alt 175 kg trotyl blev bragt til sprængning, fragtet dertil på to lastbiler, og modstandsmanden Erik Hagens blev skudt under flugten. Fabrikken blev fuldstændigt ødelagt, men genopbygget efter krigen. Bygningerne er nu revet ned.

Videre læsning

Læs mere om historie i Brøndby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970