1536-1850 i Brøndby Kommune

Der var i perioden fortsat to landsbyer i området, Brøndbyøster og Brøndbyvester; her lå der både store gårde og mange huse uden jord. Begge landsbyer blev stjerneudskiftet omkring 1780, i Brøndbyvester flyttede nogle af gårdene dog ud i blokke.

Administrativ inddeling

Den nuværende Brøndby Kommune lå indtil 1662 i Københavns Len, derefter i Københavns Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 opstod Brøndbyvester-Brøndbyøster Sognekommune, som langt overvejende er i overensstemmelse med det nuværende kommuneareal.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Man ved ikke meget om befolkningsudviklingen i Brøndby Kommune før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Formodentlig blev befolkningsvæksten afbrudt i 1600-tallet, bl.a. som følge af krigen med svenskerne 1658‑59, hvor det gik hårdt ud over Københavns omegn. Også sygdomsepidemier hærgede området. Lidt inde i 1700-tallet begyndte en befolkningsvækst, som blev mere og mere stabil. Med mellemrum blev området dog stadig ramt af epidemier. Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 661 indbyggere i kommunen, og dette tal steg til 1.190 i 1850.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Alle gårde og huse i kommunen lå indtil 1780‑81 samlet i de to gamle landsbyer Brøndbyvester og Brøndbyøster, hvorfra jorden i de to ejerlav blev drevet under et delvist dyrkningsfællesskab. Ved udskiftningen 1780‑81 fik hver gård sin ejendom særskilt i typisk aflange matrikler gående fra landsbykernen og ud. En sådan stjerneudskiftning muliggjorde, at langt hovedparten af gårdene kunne blive liggende i landsbyen. Efterhånden blev nye mindre gårde samt huse med ganske lidt jord udskilt fra de gamle, og antallet af landbrug voksede betydeligt, også uden for de gamle landsbykerner.

.

Den nuværende Brøndby Kommune bestod i 1682 ifølge Christian 5.s matrikel af to landsbyer, Brøndbyøster med 23 gårde og 15 huse uden jord og Brøndbyvester med 19 gårde og 15 huse uden jord. De forholdsvis mange huse uden jord var karakteristisk for Københavns omegn, især Vestegnen.

Indtil udskiftningen lignede de to landsbyer hinanden på den måde, at gårdene lå i to linjer ca. nordnordvest-sydsydøst omkring en stor landsbyforte. Begge landsbyer var også kendetegnet ved, at nogle af gårdene var meget store, af en størrelse, som senere blev kaldt proprietærgårde. Der var således plads til gårddelinger; sådanne fandt undertiden sted gennem 1700-tallet og op i 1800-tallet. I årene 1807‑14 var der i Brøndbyøster 31 gårde, og i Brøndbyvester 40 gårde. De fleste af de nye var på 1‑2 tønder hartkorn, dvs. ret små. I 1840 var der kommet endnu flere gårde til, så der nu var 32 i Brøndbyøster og 52 i Brøndbyvester.

Ved udskiftningen blev Brøndbyøster stjerneudskiftet; i det sydøstligste hjørne blev der udlagt nogle få husmandssteder. Omkring år 1800 var der 43 husmandssteder, men i modsætning til den øvrige del af landet lå de spredt, og mange af dem havde ikke mere end en have. Der kom flere til: Kort efter matrikuleringen i 1807 blev to gårde opdelt til husmandsbrug, og lidt inde i 1800-tallet blev yderligere en gård udstykket. Fra mange af de andre gårde blev der også udstykket jord til husmandsbrug. Omkring 1840 var der 52 huse med jordtilliggender.

Brøndbyvester lå knap så centralt for sine jorder, som gik helt ned til havet. Den blev stjerneudskiftet, så godt halvdelen af gårdene blev liggende inde i byen, mens de øvrige blev flyttet ud. Også her blev der sat jord af til husmænd i den sydlige del. Omkring 1807 var der 58, og yderligere otte var kommet til i 1840.

Indtil 1720, hvor der blev lavet en ny bro over Harrestrup Å ved Flaskekroen, gik landevejen til Køge længere inde i landet, idet den gik fra Avedøre ned til Store Vejleå. Sydvest for Brøndbyvester lå fra 1671 Nissekroen, som eksisterede til ca. 1720, hvorefter grundlaget var væk med den nye landevej til Køge.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Brøndby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850