Oldtiden i Brøndby Kommune

Tidslinje over oldtiden i Brøndby Kommune.

.

Brøndby Kommunes flade, frugtbare landskab er præget af strandenge langs kysten og moræneflader inde i landet, som understøttede både stenalderjægernes og de senere agerdyrkeres livsform.

Ældre stenalder

For ca. 13.000 år siden svandt isen, og vældige flokke af rensdyr, fulgt af mennesker og ulve, indvandrede i området. Det ældste spor af disse jægere er en pile- eller spydspids mistet i Brøndby Strand i Brommetid (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.). I de følgende årtusinder blev klimaet varmere, og rensdyrene trak længere mod nord. Nye dyrearter, heriblandt kronhjort, fisk og østers, blev i stedet en del af menneskets livsgrundlag. De stammebåde, der blev benyttet i forbindelse med befolkningens fiskeri, var udhulet ved hjælp af kerneøkser, der kendes fra fund både i Brøndby Strand og længere inde i landet.

Yngre stenalder

Fiskekrog af ben (i forstørrelse) anvendt af Ertebøllekulturens fiskere i Køge Bugt-området.

.

Bavnehøj, også kaldet Maglehøj, som blev sløjfet i 1836, er den eneste kendte storstensgrav i området og var formentlig en jættestue opført af tragtbægerkulturens mennesker ca. 3200 f.Kr.

Ved Langbjerggård nord for Brøndby Strand er der lokaliseret en gravhøj fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.), som blev genbrugt i bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.). Fra højens centralgrav er der fundet en hellekiste, hvori ni personer var blevet gravlagt over en længere periode; en af dem med en flintdolk. Uden om centralgraven lå desuden fire grave fra bronzealderen.

Bygninger fra perioden er fundet ved Tjørnebjerg og Tavlebakkegård i Brøndbyvesterområdet. Tavlebakkegårdhuset var toskibet og målte knap 5 × 10 m. Affald fra stedet viser, at bønderne bl.a. fremstillede stenøkser, og keramikfund tyder på, at pladsen var i brug ca. 3700‑3600 f.Kr.

Herudover træder yngre stenalder fortrinsvis frem i løsfund. Store opsamlinger af flint har afsløret bopladser ved Kettehøj Gartneri, dateret til ca. 3950-ca. 3300 f.Kr., dvs. tidligt i yngre stenalder, samt ved Dokkedal, dateret til ca. 3300-ca. 2800 f.Kr. Udgravninger på Kettehøj har desuden afsløret spor af en 2 m lang lerstruktur, der måske er rester af en ovn.

Bronzealder

Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) indvarslede ændringer i samfundsstrukturen, idet øget hierarkisering skabte en egentlig elite, som importerede metal og byggede de mange imponerende gravhøje, der endnu er bevaret i landskabet. Gravhøjene Tjørnehøj og Gildhøj er fredede, hvorimod fire andre høje igennem tiden er blevet sløjfet. Af højene er kun Syvhøje arkæologisk undersøgt. I en enkelt høj i gruppen lå seks grave fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.), fx en kvindegrav med et rigt smykkeudstyr. I en anden af Syvhøje, der var en mandsgrav, er fundet en sværdklinge og en dolk. Ved Brøndbylund er der fundet spor efter en lille brandgravsplads uden høj fra ca. 1100 f.Kr. med grave indeholdende urner og dragtsmykker.

Yngre bronzealders spinkle, treskibede huse er veldokumenterede i området. Ved Langbjerggård er udgravet et typisk bronzealderhus på 7,5 × 20 m samt en 1,5 m dyb brønd, der viste sig at indeholde keramik og knogler fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.), heriblandt knoglerne fra et spædbarn.

Jernalder

Der kendes til mange spor af bebyggelse fra jernalderen i området; flere af stederne bærer præg af at have været i brug i mere end 1.000 år. I hver generation flyttede man gården og opdyrkede jorden på den gamle toft.

Husene fra førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-Kristi fødsel) er små, og de udviser nye træk, fx har et hus fra Mosebjerg kælder, dvs. en stor grube i gulvet, hvis sider er sikret med pileflet. Kælderen, der må have været brugt til opbevaring, har nok været dækket med et gulv af træ. Ved Ragnesminde er der fundet flere imponerende bygninger fra romersk jernalder (ca. Kristi fødsel-ca. 375), bl.a. fire faser af samme stormandsgård med en indhegnet gårdtomt og flere tilhørende økonomibygninger. Gården har formentlig igennem flere generationer tilhørt en af områdets ledende slægter. I germansk jernalder (ca. 375-ca. 800) var eliten mindre synlig i fundene fra området.

Gravfundene er mere begrænsede end bebyggelsessporene, idet kun romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) er veldokumenteret i området. Ved Rosenå er der udgravet en lille gravplads fra perioden med fem eller seks grave. Næsten alle grave er jordfæstegrave, hvor de gravlagte er placeret på siden, og lerkar og knive, nåle og syle udgør gravgodset. Syvhøje blev også genbrugt til begravelser i romersk jernalder, muligvis som gravplads for Ragnesmindefamilien.

Vikingetid

Vikingetidens (ca. 800‑1050) bebyggelseslevn er i dag ofte skjult under nyere bebyggelse i de historiske landsbyer. Der kendes dog til vikingetidshuse i både Brøndbyøster- og Brøndbyvesterområdet.

Videre læsning

Læs mere om historie i Brøndby Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid