Hovederhvervet i middelalderen var landbrug, hvor korndyrkning blev suppleret med husdyrhold og mulighed for sildefiskeri i Øresund. Bebyggelsen var allerede etableret ved indgangen til perioden, og fra tidlig middelalder var der kirker i såvel Brøndbyøster som Brøndbyvester. Området blev formentlig ramt af den sorte død i midten af 1300-tallet.
Middelalderen i Brøndby Kommune
Administrativ inddeling
Den nuværende Brøndby Kommune består af de to middelalderlige sogne Brøndbyvester og Brøndbyøster, som da også omfattede de to nu selvstændige sogne Brøndby Strand og Nygård. Kommunen lå i Smørum Herred, der i senmiddelalderen administrativt hørte under Københavns Slots Len. I gejstlig henseende lå hele den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Brøndbyvester Kirke set fra syd gennem indgangsporten til kirkegården. I billedet ses fortrinsvis de senmiddelalderlige forandringer af bygningen, dvs. skibets vestforlængelse samt det lidt yngre tårn og våbenhus. Det romanske kridtstensmurværk ses på begge sider af våbenhuset.
Bebyggelsen var veletableret i begyndelsen af middelalderen. Begge de middelalderlige sognekirker stammer fra romansk tid, dvs. før år 1200, hvilket afspejler, at bebyggelserne da var veletablerede og ressourcestærke. Kirken i Brøndbyøster var oprindelig noget mindre end den i Brøndbyvester, hvilket kunne tyde på, at Brøndbyøster oprindelig har været en mindre landsby end søsterlandsbyen. Dog kunne Brøndbyvesters større kridtstenskirke også hænge sammen med en vis kongelig bevågenhed.
Der findes kun indirekte tegn på, at den nuværende kommune har været ramt af den sorte død og den efterfølgende senmiddelalderlige krise. Et af dem er ud- og ombygningen af sognekirkerne i løbet af 1400-tallet, hvilket kendes fra Brøndbyvester. Her opførtes i senmiddelalderen et Sankt Nicolai Kapel, der dog allerede blev nedbrudt umiddelbart efter Reformationen. I Brøndbyøster blev kirken i sengotisk tid forsynet med et vesttårn. Sådanne tilbygninger tolkes normalt som tegn på, at der efter pestens hærgen og den deraf følgende befolkningsnedgang i anden halvdel af 1300-tallet fandt en ressourcefrigørelse sted, der kunne kanaliseres over i bl.a. kirkeudvidelser.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Færdsel
Roskildevej, der går fra øst mod vest i den nordlige del af området, er den gamle hovedlandevej fra København til Roskilde, som i middelalderen forbandt kongerigets østlige dele med Vestdanmark. En gammel nord-syd-gående vejføring går desuden fra Brøndbyvester ned til kysten, hvor fiskerlejet Ringebæksleje lå i senmiddelalderen.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Brøndby omtales første gang i 1085 i forbindelse med, at kong Knud den Hellige overdrog omfattende godsbesiddelser til Lund Domkirke, herunder tre bol jord i netop Brøndby. Roskilde Kapitels Jordebog anfører, at man i 1561 afstod seks gårde i Brøndbyøster. Disse gårde havde oprindelig også været i kongelig besiddelse, hvilket indikerer, at kongemagten må have ejet hele den nuværende Brøndby Kommune. Selv efter de omfattende godsgaver fortsatte kongemagten med at have besiddelser i området, fx i 1145 en kongsgård i Brøndby, ligesom Brøndby i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 står optegnet som kongelev, dvs. kongens institutionsgods.
Noget kunne tyde på, at opdelingen mellem Brøndbyøster og Brøndbyvester Sogne går tilbage til 1000-tallet, hvor man havde et behov for at skelne mellem kongens og kirkens jord. Brøndbyvester forblev i kongemagtens besiddelse i hele middelalderen, undtagen en periode i 1300-tallet, hvor Brøndbyvester antagelig var givet i pant til Roskilde Domkirke. Brøndbyøster derimod blev opdelt mellem mange forskellige ejere; Lund Domkapitels besiddelser i Brøndby overgik allerede tidligt til Roskildekirken, hvilket antagelig skyldtes de mange mageskifter, som blev foretaget af forskellige kirkelige institutioner på ærkebiskop Absalons tid. Derudover ejede Æbelholt Kloster, Københavns Helligåndshospital og forskellige stormænd også dele af landsbyen.
Ved en større arkæologisk undersøgelse af Brøndbyøster i 1985 blev der fundet bebyggelsesspor tilbage fra 1100-tallet. Således blev der på Brøndbytoften fundet rester af bl.a. dobbeltkamme og en kniv, Østersøkeramik fra tidlig middelalder samt grønglaseret lertøj og tysk stentøj fra høj- og senmiddelalderen. Også ved Brøndbyvester Præstegård er der fundet spor efter middelalderbebyggelse i form af talrige fragmenter af diverse metalgenstande såsom vægtlodder i bly.
Det dominerende erhverv i middelalderen var landbrug; bønderne dyrkede primært rug og byg, suppleret med husdyrhold. Øresunds nærhed betød, at bønderne havde mulighed for at deltage i det årlige sildefiskeri i Øresund. Ved fiskerlejet Ringebæksleje, som omtales første gang i 1376 og var i brug frem til begyndelsen af 1500-tallet, blev der således fisket efter sild. Lejets eksakte beliggenhed er ikke kendt, men det menes at have ligget ved Ringebækkens (nuværende Rønnebækkens) udløb. I senmiddelalderen betalte bønderne delvis deres afgifter i penge, hvilket vidner om, at de da – ud over at tjene penge som sildefiskere – solgte deres produktionsoverskud og indgik i en interregional handelsstruktur. Landbrugsvarerne kunne bl.a. sælges i det nærliggende København.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Brøndby Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Brøndby Kommune
- 1536-1850 i Brøndby Kommune
- 1850-1920 i Brøndby Kommune
- 1920-1970 i Brøndby Kommune
- 1970-2007 i Brøndby Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
